Heste
Som alle andre piger ønskede jeg mig også en hest, sådan en koster mange penge og så rige var mine forældre altså ikke. Jeg fik da lov til at gå til ridning og så måtte jeg nøjes med rideskolens heste.
En dag snakkede min far med vores nabo og has hest havde lige fået føl, men hoppen var meget dårlig, så hvis den døde var han for gammel og magtede ikke at skulle falske et føl op,
Efter 3 dage døde hoppen og vi fik føllet hjem til os.
Det var et stort arbejde, men vi skiftes til at gå sent i seng og stå tidlig op, for at give flaske.
Jeg kan endnu mærke lettelsen, når vi lukkede lade døren op og der lød en glad vrinsk fra et lille føl der ventede på sin flaske, så levede han da endnu.
Kasper får sin sutteflaske et par uger gammel.
Kasper trivedes og blev størrer og frækkere, i starten gik han frit omkring som en hund, men han ville bide i alting, så da han havde tygget bryggersgardinerne sammen i en klump, vasketøjet på snoren, så mærkelig ud og en hel ny bil havde fået hestetænder i lakken kom han i ”fængsel”
D.v.s. en indhegning så vi vidste hvad han lavede.
Han voksede op og blev en stor fin pony, men for lille som ridehest til mig.
Ridehesten fik jeg så et par år efter jeg havde fået Kasper.
Gutten var en 3 års krydsning af Trakener, Knabstrupper og Fjordhest.
Han havde en mystisk grå farve, ålestrib og var stærk som en okse.
Gutten var ikke tilredet da jeg fik ham, det havde jeg nogle af mine rytter kammerater til at hjælpe med, jeg har aldrig været en særlig modig rytter, så jeg lånte en af deres heste i skoven og så red de på Gutten den første time, når han så var gasset af, red jeg ham selv hjem.
Jeg boede op ad nogle kæmpe skove i Midtjylland, så det kunne tage timer bare at ride lidt rundt i udkanten.
Da jeg selv kunne ride i skoven, stod jeg nogle gange op kl. 5 og red ud og så rådyr, dem kommer man jo tæt på som rytter.
Det er en fantastisk fornemmelse når skoven vågner og det er en diset sommermorgen, så tage en galop langs et brændbælte.
Da jeg flyttede hjemmefra, havde jeg ikke tid til at røre han så meget, så han blev temmelig umulig, derfor kom Gutten til at stå på en rideskole som rideskolehest. Her fik han også nykker, han kunne gå dovent en hel time, når eleverne så skulle skridte af, bukkede han en enkelt gang og smed dem af.
Jeg valgte at få ham slagtet, han skulle ikke ud til en tilfældig hestehandler.