Sommerly's Dagbog 2010
29. maj
Nå igen tager ikke blot den ene dag den anden, men den ene måned den anden, jeg blev chokeret, da jeg så sidste dato på den "såkaldte dagbog" . Siden sidst har vi afviklet DM i kaninhop i Horsens. Det er et arrangement af en vis størrelse og uanset, hvor rutineret man er i at planlægge stævner, trækker det tænder ud. Nok ikke så meget i den første planlægnings fase, hvor jeg synes vi deltes fint om opgaverne. Men i de sidste 14 dage fyldte det rigtig meget i mit hoved, også med positiv forventning til stævnet, fordi jeg synes vi havde styr på det. Rasmus var nok den der trak det største læs, med al kontakten til deltagere og hjælpere og jeg ved også, at han var ved at være slidt op. Alt i alt synes jeg vi havde et rigtig godt DM, vi enes fint i bestyrelsen og vi havde fantastisk hjælp af Tommy og Jonna i køkkenet, uden dem havde vi slet ikke kunne bespise så mange mennesker. Vi mangler lige at holde evaluerings møde, men jeg vil give Rasmus ret, da han sagde: vi orker altså ikke holde DM igen til næste år - så hvis der skal være DM, må andre tage over. Resultatmæssigt havde jeg ikke ventet mig noget, træning af kaninerne har været minimalt, et par gange koncentreret blev det til. Via Diaz leverede varen, hun er min mest stabile kanin, så på trods af at hun lavede 2 fejl på svær kroget, blev nr. 2 det er jeg rigtig stolt af.
Jeg er glad for at jeg havde fri ugen efter, det var virkeligt tiltrængt. Nar jeg nu havde fri - og ikke havde haft så meget tid til at koncentrere mig om mine egne kaniner til DM, ja så tog jeg da lige til Lizas stævne om onsdagen. det var et ret godt valg, hvis det er medaljer jeg samler på:-) Det var noget uretfærdigt for vi var kun 2 og 3 deltagere, så jeg "vandt" 2x 3 medaljer. Det skal så siges, der var meget uro på banen med trafik, gylle vogn, og hundeglam, fordelen for mig var så, at det var gamle rutinerede kaniner, jeg havde med og de lader sig ikke skræmme af ret meget - en kat måske-, men vi havde nu en meget hyggelig aften og Dina fik sin sidste længdesprings konkurrence som aspirant.
Bettina havde planlagt stor fødselsdagsfest d. 8 i forsamlingshus, men pga stor framelding, blev festen flyttet hjem til os. Hun skulle selv klare det hele, så vi kunne bare gå i seng og lade festen passe sig selv - godt for det, for den varede til kl 7 næste morgen - de IKEA folk kan feste igennem :-) Sikke et fint hus vi kom op til.
Kr. Himmelfarts dag tog Bettina, Mette og jeg til stævne hos Lisette, mine kaniner præsterede absolut ikke, men efter min mening var det også meget giftige spring - så på det niveau kan jeg slet ikke være med. Det er efterhånden stor spredning på de dygtigste kaniner og de knap så dygtige, hvor jeg hører til. Jeg vil ikke presse mine til det yderste til et stævne, hvor de laver mange fejl og banker ind i springene fordi de ikke forstår at læse dem, eller simpelthen er for uøvede. Nu har jeg købt nye spring, der er lange, så kan vi bruge sommeren til at træne, dog synes jeg stadig ikke det er fair for kaninerne, de ikke kan se den bagerste pind, så de ikke kan vurdere hvor langt de skal springe.
Weekenden efter havde vi et lille stævne og udstilling ved Glud Museum, Vi stillede bure op lørdag eftermiddag i øsende regnvejr, og vores bure i Horsens er frygtelig tunge, så det var noget af et heste arbejde. Søndag regnede det heldigvis ikke så meget, men nok til at vi havde udstillingen i et lille skur, det havde nu været bedre, hvis burene kunne stå ude, så man rigtig kunne se kaninerne. Det blev nu en hyggelig dag alligevel. Efter udstillingen var det på plads med burene igen, så sådan en weekend er bare væk.
Jeg må sige, efter sådanne meget aktive 3 uger, var jeg mættet med kaninhop - ja det kan ske for mig :-) Det var med blandede følelser jeg så frem til USM den følgende weekend. Fredag aften da jeg var på vej hjem fra arbejde, kom John hjem fra skadestuen med besked om at han skulle opereres i albuen næste dag, hmmmm så havde jeg nok ikke den største lyst til at tage afsted og lade ham passe sig selv, der var også noget logistik med kørsel til og fra sygehuset. Problemet var jo at Lenes kaniner var i Skanderborg og Lene selv var i Skjern. Tommy skulle køre med mig der ned fredag aften, så han snupper Lenes kaniner med i toget, så både mand og kaniner når frem fredag aften. Johns operation var ganske ukompliseret, så jeg var klar til at komme til USM søndag - det var ganske fint, så havde jeg slappet så meget af lørdag, at jeg var helt klar til at komme afsted igen. Det var jo som altid forfærdeligt hyggeligt i Skjern, så det med at sove, gør vi ikke så meget i. Mandag til længdespring toppede mine kaniner, Det var 3. gang Borka så et længde spring, han har hoppet 1 m. så det var mine forventninger. Da han så kom over 120 og 140 håbede jeg han lige kunne snuppe 10 cm mere, så han kunne blive elite kanin. Han gav alt hvad han havde og kom over 160, fantastisk af min lille kanin. Chico har før hoppet længde ok, og vist han har forståelsen for det, men han var også tændt den dag og hoppede 150 så 2 elite kaniner samme dag, det er jeg meget stolt af.
Den forløbende uge har budt på masser af arbejde, så nu har jeg ikke mange arbejdsdage inden den byder på 14 dages ferie, det glæder jeg mig rigtig meget til, der er så mange ting herhjemme der bare roder, så at kunne fordybe sig i et projekt i flere dage, det bliver klasse.
På unge fronten er det noget magert i stalden. Cuba er blevet parret en gang, uden resultat og det samme med Diaz. Nu prøver jeg igen med begge - selvom jeg rent tidsmæssigt helst vil have unger til salg i maj, frem for august/september. Hvis ikke ungerne bliver solgt, træner jeg dem bare op til hop, der er ofte mangel på kaniner i februar/ marts, inden den nye avls sæson går igang, der er også nogle købere, der gerne vil have en trænet kanin. Jeg har bure nok, så det er ikke den store katastrofe med overskuds unger her.
Adizes er den eneste hun der har leveret unger i år, det var ellers slet ikke planen, men jeg har i mange år sukket efter en Laylock kanin fra Sverige, da jeg så ser at Annelie stopper med hopkaniner, er jeg klar til at købe en voksen han, men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal få den til Danmark. Mærkeligt nok har Liestte købt ham, inden jeg overhovedet når at få kontakt med Annelie - jamen så må jeg da have en parringsaftale istand, jeg har bare ikke selv hunnen der passer til ham. Lene er så så venlig at låne mig Adizes, hende har jeg hoppet lidt med efter hun er flyttet hjem til Lene og er blevet regelmæssigt trænet, det har gjort hende til en dygtig lille kanin også er hun jo søster til min savnede Cæcar.
Ungerne blev født d. 9 maj, 4 levende og 1 død. 2 dage efter sidder Adizes og ser meget dårlig ud, pyyyyy hvad gør jeg lige. Jeg har ikke ro til at tage på arbejde, så jeg får fat i Jørgen og må komme med det samme, jeg tager fri fra arbejde og kører ned med hende. Hendes mave er gået i stå og han levner hende ikke mange chancer, åhhh nej, det kan jeg slet ikke overskue, miste en kanin jeg har lånt og nogle unger jeg virkelig har ønsket mig. Nå Jørgen er som altid en helt, han giver hende masser af vædske, binyrebark hormon og b-vitamin, så må vi bare håbe. Allerede om aftenen kan jeg se hun har det bedre, og næste morgen spiser hun, hun må kun få hø og en theskefuld piller. Hun drikker en masse og tisser en masse, så jeg kan se der er gennemgang, så langsomt øger jeg hendes piller, men hun er stadig på sparsom ration. Hun virkede helt rask efter 2 dage og ungerne var bare meget fede, så de har fået det de skulle bruge. I dag er de løbet af reden og de er de kæreste unger, så selvom de fik en barsk start er de fine, og Adizes er så venlig, lige meget hvor meget jeg roder i hendes bur. Jeg er godt klar over de bliver tidsrøvere de næste 5 uger.
Det var en opdatering, fremtiden byder på træning i Skanderborg hver tirsdag, ofte med konkurrencer. Jeg skal nok lave en plan for hvilke konkurrencer vi laver, den kommer til at ligge på hopudvalgets hjemmeside og HOK´s hjemmeside.
11. marts
Efter utallige opfordringer kommer opskriften på hvidløgssuppe her:
½ dl. olivenolie
22 fed hvidløg (hakkede)
1 rød peber (tern)
2 porrer
1 stort bt. persille grovhakket
1ds. fl. tomter
1½ l. boullion hønse
1 knsp. cayennepeber
kødboller
1½ dl. hvidvin
Varm olien op, put porre og hvidløg i, derefter rød peber. når det er dampet igennem (må ikke brune) tilsæt resten, lad det koge i 20-30 minutter.
Hønseboullion kan erstattes med vandet fra kødbollerne, hvis man selv koger dem.
Spises helst før en fridag - kollegaerne synes ikke om dunsten dagen derpå.
Suppen giver en god varme og holder div. utøj fra dørene :-)
27. februar
Hvor er det skønt med tøvejr. Alt udenfor ligner bare en losseplads, det har været så koldt og træls at gå udenfor at alle mine sorte møgsække ligger i stakkevis, halm flyder overalt og beskidte madskåle ligger i bunker. Jeg startede dagen med at gå på arbejde for at læsse pap i traileren, så kom den med hjem og bilen blev læsset med alt andet godt til containerpladsen. Det er skønt endelig at kunne komme ud. Da det var tømt var der masser af plads til sorte sække - udmugningen startede jeg på i torsdags, også vask af skåle, så jeg fik taget resten af burene i dag og alle fik rene skåle. Stalden blev fejet, carporten tømt for tomme flasker, dåser og pap, så nu er der et helt læs, klar til at blive kørt væk imorgen. Nu har jeg den dejligste, hyggeligste stald i miles omkreds. Jeg har også hentet nye gulerødder, Kvaliteten er meget svingende i år, leverandøren har meget svært ved at holde dem frostfrie, også har de svært ved at holde sig 14 dage, det passer nemlig med at jeg henter 50 kg, hver 14. dag, jeg skal køre ca. 25 km efter dem, derfor henter jeg helst ikke i hver uge. Dem jeg fik i dag, var store og gode, så nu håber jeg det holder sig.
Kaninungerne ligger stadig og fiser den af i reden, nu har de ikke "dyne" på mere, men på opdagelse i buret, det går de ikke - jeg har ihvertfald ikke set det. Nu ville jeg altså se lidt nærmere på dem, så de kom i en kasse og med op i stuen. Jeg ville ikke tage dem ud af kassen, hvis de nu var mest trygge ved det. Men de virkede ikke spor bange, så ud på gulvet med hele baduljen og hold da op, hvor de kunne løbe og hoppe glade hop. Jeg har gået og tænkt lidt på om de var meget sky, siden de slet ikke gik på opdagelse, men nej de har simpelthen fået så meget at spise hos deres mor, at de ikke har søgt ud for at få mad, da de kom tilbage i buret havde de fundet ud af at det var sjovt at løbe, så kunne de også dernede, til stor frustration for mutter. De kunne også smage på lidt hø og piller, men kun for oplevelsens skyld - så var de alligevel blevet så trætte af alle indtryk at de gik i seng.
Det er et vidunderlig kuld, næsten lige store, og frygtløse, de kravlede op af os, hopper over vores ben, søger op og undersøger alt i stuen, en fantastisk lyd af små trippende poter på guldtæppet. Nu kan jeg godt afsætte en times tid hver aften til dem, jeg må nyde dem mens de bor her, 1-2 uger er det forsvaligt af flytte dem hjem til Lene, så får hun fornøjelsen af dem.
Da de blev født, var der en sort, der havde et hul i hovedet, det var nok moderen der havde slikket den for ivrigt, ligesom der er nogen der kan få slikket ørerene af. Det var et hul på ca 3mm i diameter mellem øre og øje, så vi var spændt på om den overlevede og om den havde taget skade. Det helede op fint og tørt, så lige inden de fik øjne var der ingentng at se på den. Nu ser det ud som øret sidder lidt forkert, som om huden strammer lidt, det er alt, det var den livligste af de sorte og den valgte selv Bettina. Den blev ved med at kravle op til hende, op på hendes ben og sprang frygtløs ned igen - og pludselig kom det til hende at det måtte være "Nitten" - uanset hvad Lene og Lisa siger så kan den ikke hedde andet her. Bettina og jeg er enige om at vi har hopkaniner nok, men man kan så nem blive blød - nu må vi se, der er jo 3 der skal vælge og er der andre der forelsker sig i den, så fint nok - Men er den "Nitten" i kuldet - har vi vel altid et tomt bur. I morgen skal vist være dagen, hvor alt skrivebordsarbejdet til både DM og Landsskuet skal laves - Hopudvalgets hjemmeside er også meget mangelfuld og Rasmus bliver lidt frustreret over vores manglende initiativ - jeg forstår ham godt, så kunne det bare blive øsende regnvejr, så tvinges man jo ind, så måske:-) Overspringshandlinger er jeg mester i.
23. februar
Så har jeg været nede og pille lidt ved Lille gules unger, de vil bare ikke snakkes med, men det skal nok komme, de ligger bare og hygger sig i en dyb dyb rede. Nu må foråret gerne snart komme, jeg magter ikke at få ude og muge ud i sådan en kulde, men det kan ikke udsættes mere. Der skal ikke rodes meget i burene inden de er meget ulækre, og selvom det er koldt, kan kaninerne sagtens fornæmme dagene er blevet længere og bliver meget lystige, både hanner og hunner. Weekenden bød påalle tiders LU, Lene og jeg kørte hjemmefra torsdag morgen og var i Vibog kl 10.30 for at hjælpe med at stille bure op. Det var de super hurtige til, så kl. 11.30 var alle 17oo bure stillet op og strøet. Vi havde så hele eftermiddagen til at snakke og hygge i, inden udstillerne kom med deres dyr. Jeg sad i sekratariat og Lene i taste rummet som sædvanlig, under Antons kyndige og sjofle vejledning. Det er mærkeligt hvordan der blot skal gå 10 minutter, så er tonen slået an, så alt er som sidste år. I sekretariatet er det Hedvig, der er boss også har alle at rette ind tl højre. Selvom vi arbejder, bliver der tid til masser af snak, så vi skal lige opdateres om hvad der er sket af stort og småt, siden sidste år. Vi boede også i år hos "dværgene" Dværgkaninklubben lejer hvert år en hytte, så kan vi købe os til en køjeplads. I år boede vi sammen med Susan og Jette fra Nordjylland, det var bare så hyggeligt, så det blev også til en del snak i køjerne. Susan havde købt et meget særpræget marsvin, det kom med fra Sjælland så det og dets veninde boede sammen med os alle dagene, det var et skinny marsvin, dvs. hårløs, så det gav både Lene og mig mareridt om rotter, men lidt hyggeligt var det nu alligevel. Fredag aften er det fest aften, klubben har de mest fantastiske køkkenfolk, og de tryller lige en 3 retters menu frem til 60 personer. Det er ofte de samme personer der bor i hytten og mange af dem ser vi kun den ene gang om året, så snakken går. Vi havde en præsentationsrunde og der var kun Sønderjylland der ikke var repræsenteret. Ellers var der deltagere fra resten af Jylland, Sjælland, Fyn, Bornholm, Langeland og Holland. Den årlige ærespræmie uddeling fra speciaklubben "Stregen" er aftenens højdepunkt, det kan ikke beskrives, det skal opleves:-)
Lørdag kørte jeg hjem, jeg havde ikke arbejds tjans fredag, så gå 2 dage uden at lave noget er for kedelig, Lene fortrød hun skulle hjem, så hun kørte kun til Vejle for at fodre de dyr på gården, hun havde lovet at passe, for så at køre op i hytten igen.
Søndag eftermiddag går med præmieuddeling, og kl 16 måtte der pakkes. Vi skulle hjælpe med at tage burene ned, det er altid det værste arbejde, når alle er tætte efter 4 dage. Det gik nu rigtig hurtigt, der var mange der blev for at hjælpe. Der kom også en flok hoppere fra Horsens, et super initiativ, så vi kunne vise at hoppere også er med, når der skal bestilles noget. Det er den måde vi skaber os noget goodwill, og vi kunne jo få brug for hjælpen anden gang. Det var så bare så ærgeligt at de blev for tidlig trætte, en time før vi var færdige gav de op og ville hjem - det var ellers et pragtfuldt middags bord der stod klar til os da alt var færdigt. Selvom jeg ikke har ene eneste kanin der kan udstilles, er det arbejdes fælleskabet i sådan en weekend der er så fedt, så jeg er klar igen til næste år.
Nu begynder min fritid også at nærme sig, jeg har fri 3 uger i marts, og det skal nydes så meget, der er ikke grænser for alt det jeg tror jeg kan nå, så bare det lige kan blive lidt varmere i vejret. Nu snød Via Diaz mig og der kom ikke unger, så jeg skal have lavet en date med Liza og Star til Cuba, så må Diaz i træning til DM og hendes ungerne må venter til det er overstået. Der er også masser af sommer når vi har passeret 1. maj.
10 februar
Så begynder hverdagen at ligne sig selv igen. Jeg synes ikke jeg har haft overskud, til at lave noget som helst der ikke har med arbejde at gøre, siden vi var på ferie i starten af september. Afviklingen af den lille boghandel, har fyldt meget sammen med julehandlen, hele efteråret. At vi så skal starte bogudsalg en måned får vi plejer, gør det heller ikke mindre presset. Næppe er de sidste julehæfter sendt retur, få det halve af butikken skal tømmes igen for at give plads til 9 paller udsalgsbøger. Nå udsalget er gået rigtig godt, og i disse tider er det vigtigt at få penge i kassen, så må vi rydde op bagefter. Nu bliver der ro til at komme i krogene, for butikken ligner en slagmark, og skuret er stadig pænt stablet med flyttekasser, fyldt med kontorartikler fra lille bix. Jeg har arbejdet på fuld tid siden 1. oktober, med aftale om at jeg skal afspadsere alt over 30 timer om ugen, derfor har jeg nu 2 ugers vinterferie og 130 timers afspadsering tilgode, et skønt forår at gå i møde.
Bettina stortrives stadig hos Ikea, hun skal på fagskole i Odder, de næste 14 dage, spændende om hun synes det er lige så sjovt, som da jeg var der for 30 år siden. Hun har lige haft 7 efterskole veninder på besøg hele weekenden, der er altid hyggeligt at have efterskole venner på besøg, de omgåes på en hel speciel og afslappet måde, det er tydeligt at mærke, det har være vant til skulle tilpasse sig hinanden i hverdagen. På søndag skal hun holde fødselsdag for Ikea venner, det bliver sjovt at få ansigter på alle de navne hun fortæller om.
Lene blev færdig som sygeplejerske d. 22. januar, jeg var nok ligeså nervøs for hendes eksamen, som hun selv var. Tænk for et nederlag hvis bacheloren skulle skrives om det næste halve år. Hun kunne ikke beslutte om vi skulle komme ned på skolen, på hendes eksamens dag, eller det var bedst vi blev hjemme. Hun blev så enig med sig selv om at det skulle være Lise, hendes rigtig gode eftreskoleveninde, der skulle med på eksamens dagen. Hun var ikke så fordømmende og bedre vidende, som hendes forældre ville være, hvis hun dumpede. Det var Lenes valg, så fair nok. Vi håbede jo selvfølgelig at hun bestod, derfor havde vi taget fri, og ville køre til Vejle uden hun vidste det, så ville vi bare holde på nærmeste p.plads indtil hun ringede og fortalet om resultatet. Var hun dumpet, kunne vi jo bare køre hjem igen, men heldigvis var det den glædelige nyhed - bestået -hun kunne fortælle, mens John holdt hende hen med snak, nåede vi helt hen på skolen, så hun kunne komme ud og tage imod os. Hun blev heldigvis glædelig overrasket, så vi kan tage fusen på hende endnu. Det blev en rigtig festelig formiddag, Anne Mette og Mama Tina bestod også med topkarakterer, så det var skønt.
Så blev der tid til at Lene kunne få sine kaniner hjem at bo, det gav da lige 4 tomme bure i stalden, Lille Gule skulle blive hjemme for at få unger, Lene havde ikke pasning til dem mens vi er på LU, så det bliver Bettina der skal give dem kærlig omsorg, når de så er en 4-5 uger kan de komme til Vejle at bo. Lille Gule fik 7 unger d. 8 februar, de er sprællevende alle sammen og ser ud til at blive vildtgrå, som deres far Nidus. Det gør heller ikke spor at få en hel flok "nimse" kaniner.
Jeg har parret Via Diaz med Chico, så hun skulle få unger imorgen, men hun ser ikke særlig tyk ud og har slet ikke bygget rede, så det bliver vist en nitte. Det er jeg nu heller ikke så ked af, det er bare for koldt at have unger udenfor og jeg har altså kun plads til et bur i kælderen. Hvis hun ikke får unger, må jeg nok tænke om , mht deltagelse i DM, det er måske lidt dumt af mig at parre min bedste hopkanin, så hun ligger med unger i maj. Det skal så nok være Cuba der skal parres nu, hun skal ikke med til DM alligevel, vi har lidt uoverensstemmelse på hopbanen i øjeblikket - og det skal først trænes væk, når vi kan komme ud.
Træningsmæssigt har jeg flere "hårknuder" Chico og jeg kan slet ikke kommunikere, så vi forstår hinanden, jeg tror han skal drives meget på gennem hele banen, og det kan jeg slet ikke finde ud af, med det resultat at jeg får ham "drevet" direkte ind i springet, så her har jeg også en større opgave, når vi kan komme ud og få god plads omkring os.
Til weekend stævnet i Nustrup hoppede mine kaniner ellers helt fantastisk, 2 førstepladser, på ms og svær lige, det er godt nok længe siden jeg har prøvet at vinde en klasse, så selvfølgelig bliver man rigtig glad. Det var netop med Chico jeg vandt ms, så jeg troede lige jeg havde knækket gåden med hvorfor han er så ligeglad med om han river ned eller ej - han nærmest fløj over springene, men nej det har kun været klyt han har lavet siden - så nu går jeg lige i tænkeboks, med hvordan jeg skal træne ham.
I det hele taget glæder jeg mig til det bliver udevejr igen, så man kan få tid til at træne koncentreret helt for sig selv. Jeg skal til at træne på lange spring, for det forstår mine kaniner slet ikke, specielt hvis de ikke er højere bagved - det er virkelig hadespring. Jeg har bestilt en hel flok spring hos Jesper, jeg har bare ikke haft en fridag uden aftaler, så jeg har kunnet få dem hentet.
Alt i alt er humøret vældig højt her i huset, med udsigt til forår, frihed og godt arbejde til begge piger.
I morgen har jeg en fridag og den skal starte på sofaen med morgentv - det har jeg sukket efter i flere måneder - så skal jeg ellers trisse rundt helt alene hjemme - skønt.
10. januar
Efter sådan en dejlig weekend kan selv jeg (Lene) få lyst til at skrive dagbog ;)
I denne weekend har mor og jeg været i Nustrup til hopstævne. Det var super godt arrangeret, selvom der ikke var mange til at trække læsset. Adizes fik endelig, efter år og dags venten, en pind mere på let lige, så nu mangler hun kun en enkelt, for at være i middelsvær, hvor hun hører til.
Men det, der er endnu mere fantastisk, er at jeg fik parret Lille Gule med Lisa's Nidus. Så der kommer forhåbetlig små skønne hopmimser om en måned :)
Imens vi sjoskede rundt i hallen og hyggede os, fik jeg spurgt Karina, om ikke snart jeg skulle overtage hendes herme-hare. Det mente hun ikke, men hun ville lige høre Gitte ad, om hun ville af med sin kuldbror. Jeg hørte ikke rigtig mere til stævnet, men da jeg kom hjem lå der en mail fra Gitte, der spurgte, om jeg ville overtage A Little Dream of Fire. YES!!! Det er virkelig sjældent at jeg bliver forelsket i fremmede kaniner, men disse her små størrelser dømte jeg i Vejle og jeg var solgt. De lignede hermeliner, men når de var på banen, kunne jeg tydeligt se hare-bevægelser og de hoppede faktisk rigtig godt, af at være sådan nogle små skiderikker :) Jeg håber hun kan have ham med lidt længere sydpå d.6. februar og så har jeg fået aftalt at en af de andre hoppere fragter ham det sidste stykke til Skanderborg.
Anyways, så fik jeg jo hurtigt fyldt mit sidste tomme bur :) så nu må jeg endda ud og låne et ekstra, hvis der kommer små Niduser...
Udover alle de nye kaniner jeg pludselig har mig, så hoppede mine dyr ganske udemærket i weekenden. Lille Gule hoppede 1/0 fejl på svær lige, hvilket var fantastisk, eftersom jeg måtte trække hende i Vejle. Evo hoppede 1/0 på ms. lige med mor, hvilket også var ganske fint. Jeg har ikke travlt med at rykke hende op. Hun var til gengæld en klump på ms kroet, hvor hun lavede 3 dumme fejl :( øv øv.. Adizes hoppede fint med 2 fejl på kroget og som sagt 0/0 på lige, hvor hun blev nr.6 :) Så i denne weekend har mine sure piger, været mine dygtige piger i stedet for :)
Tak til alle jer der deltog, for en dejlig weekend!
Hilsen Lene
Sommerly´s Dagbog 2009
9. november
Tjaaa det var så den fortsættelse, havde da ikke drømt om at det skulle vare 3 måneder, men ok nu er jeg her igen.
Lige nu er det mest arbejde jeg tænker på, min chef har købt den anden boghandel der ligger her i byen for at lukke den, så nu har vi travlt med at integrere deres vare lager i vores eget og sikke et arbejde, samtidig med at vi får alle vore jule varer hjem - det bugner med varer alle steder, og vi er slet ikke færdig med at tømme den lille butik. Hos kaninerne er der sket et par dødsfald siden sidst. Bettinas Gucci er aflivet pga en kræftknude i maven, sådan kom hendes mor også afsted. Gucci hoppede ikke så meget mere, men var en sød og kærlig kanin alle i familien kunne lide, så hendes bur er meget tomt. Kort tid efter blev Cæcar syg, tarmbetændelse, men kom sig over det, blot for at blive syg 14 dage efter formentlig af bughulebetændelse, han var kun 1 år gammel og allerede i svær - så han var min ubetingede bedste hopkanin. Det er ikke fordi der ikke er kaniner tilbage i vores stald, men nogle har en større plads i vore hjerter end andre. Der kommer dog snart en lille ny igen - Maria Banke har et kuld efter Bettinas La og der skal vi selvfølgelig have en hjem fra. Moderen er noget af vores helt gamle hopblod kombineret med vores nye, det skal nok blive godt. La er mere gravhund end kanin, han løber frit hver morgen mens jeg fodre, og så kan jeg kalde på ham i haven, så kommer han så vi kan gå en lille tur, jeg skal passe meget på ikke at træde på ham for han er lige omkring mine fødder, så kan jeg bare tage ham op og sætte ham i bur igen.
Træningen bliver det ikke til så meget med, når det altid er mørkt når jeg har fri, men sådan er det jo hver vinter. I søndags havde vi et lille hyggeligt stævne i drivhusene, selvom det er koldt, er det dejligt med så meget plads istedet for på Skovgården, hvor vi står oven i hinanden. Jeg glæder mig til mit stævne d. 22. november, jeg håber jeg kan lokke et par sjællandske piger til at dømme den lette, så jeg kan prøve at starte med Borka, det er aldrig lykkedes for mig at komme til et let lige stævne med ham, hvor jeg ikke skulle dømme, så det har jeg stadig tilgode. Sidste stævne for mig i år bliver Vejle d. 28, så holder vi juleferie.
Vores JM skulle være en prøve for om vi magtede at arrangere DM i 2010, selvom det var uden bure, blev nu enige om at det nok skulle gå. Det kræver bare det bliver nøje planlagt, og Rasmus har heldigvis masser af statistikker på, hvor lang tid de forskellige klasser tager og så skal vi have masser af medhjælpere, så vi ikke stresser for meget.
Køb af hund er lagt lidt på is, jeg kan godt se nu hvor Bettina arbejder i Ikea og ikke kommer hjem efter skole, vil det blive mange timer den skal være alene - heldigvis er der så mange hunde der manger pasning, så kan vi jo bare gøre det. På søndag skal vi have en schæffer på 9 måneder, så bliver der liv i huset, hendes "mor" skal arbjde om natten så det er for mange timer at være alene, det passer os fint at kunne gå tur om aftenen og igen om morgenen, også sende Nora hjem igen når vi skal på arbejde.
Det er helt pinligt, mine kaniners sider er heller ikke blevet opdateret, men jeg håber jeg kan lokke med Maria, da jeg selv er en spade til dette One Com, det er nok ikke så smart alle vore afdøde kaniner stadig står herinde, men når arbejdesdagen hedder 8-18 er der ikke meget energi tilbage. Jeg arbejder hårdt for at spare timer sammen, for det jeg arbejder nu, hvor det er mørket og koldt kan jeg afspadsere til foråret, når det er skønt at gå udenfor.
Der bliver også bedre plads i vores kaninstald til foråret, Lene har lejet sit eget lille sted på landet, så hun kan få kaninerne hjem. Hun flytter udenfor Vejle, hvor hun må bruge lidt staldplads til bure. Hun har fået arbejde på Vejle Sygehus, så flytningen til midt/vestjylland er udsat for en tid. Hendes kaniner trænger også meget til træning, vi kan ikke nå at få dem luftet nok, når vi også har vore egne.
Det er slet ikke de store kriser der hersker, hverken til stævner eller i vores bestyrelse, her er rigtig fredeligt for tiden, så det bliver en rigtig kedelig dagbog, der er slet ingen surhed eller frustration jeg skal have ud gennem sidebenene, så det kan måske bliver sidste gang i år jeg skriver, hvis jeg ikke bliver bedre til at opdatere - så ha det vel derude i det ganske land, hvem der nu måtte læse med her.
17. august
Pinligt – er ordet, dette skal vist snart være en årsberetning i stedet for en dagbog. Det er ikke fordi jeg ikke har tænkt på at skrive og hvad jeg vil skrive, der er bare ikke blevet til noget. 6. juni var vi i Thisted hos Charlotte og Louise, det var en rigtig hyggelig dag, det er altid sjovt at komme til en nystartet forening, den energi og glæde der er det er så dejlig. Vi blev mødt med friske rundstykker, så hoppede vi nogle klasser, så var der frokost med nybagte pølse horn, så kunne vi hoppe nogle flere klasser. Det var et stævne med tilpas antal af deltagere, så det blev hyggeligt og vi havde tid til at kigge på hinanden, når vi hoppede. Så tak til Charlotte og Louise og deres forældre, det må i gerne gøre om igen, så vil vi gerne komme ( bare ikke lige i december månedJ ). Weekenden efter havde vi mærke prøver på Vester Mølle, vi var ikke så mange, men vi nåede da at nogle kaniner fik bronze mærket og en enkelt sølv. Slutningen af juni havde jeg ferie. Bettina blev færdig med HG2 og skulle jo have en hue på, det er altid en dejlig dag, tanken om at være færdig og have fuldført det man har sat sig for, det kan helt give en mor kriller i maven. Det der så, også glæder mig meget er at hun har en læreplads, så hele sommeren har der været ro på, for Lene skal fortsætte med, sygepleje uddannelsen og Bettina skal i lære i Ikea 1. september. Landsskuet er noget vi alle ser frem til, i år var det bare så varmt at det grænsede til dyrplageri, men det kunne vi ikke gøre for, vi udsatte dog de fleste konkurrencer til om aftenen og en aflyste vi helt. Det er godt nok ærgerligt ikke at kunne vise noget for publikum, men alle var yderst forstående og det er jo dyrenes ve og vel der kommer i første række. De unge deltagere tog så revance på fest fronten, og i år blev jeg ikke holdt vågen af larm, så jeg synes selvfølgelig det er helt i orden, de har det sjovt til den lyse morgen, jeg ved bare ikke hvad festpladsens nærmeste naboer menerJ Jeg tror på, at det er nogle relationer på tværs af alder/avler/hopper der er meget værdifulde og at alting ikke bare går op i konkurrence. Det er da muligt der var en under 18 der fik en enkelt cider, efter vi gamle gik i seng kl. 02,30, men stadig i trygge omgivelser og vi var jo inden for række vidde hvis nogen havde behov for hjælp. Hvad der sker i Herning, blir` jo i Herning. Sommeren er også blevet brugt på hundepasning, det er rigtig dejligt at kunne have andres hunde i hjemlige omgivelser, når deres folk er på ferie. Det tager ca. 12-24 timer, så er hundene faldet så meget til, som om de altid har boet hos os. Når de så har boet hos os 3-4 dage, kender de os så godt at der skal prøves grænser af, så må de jo lige opdrages lidt, men det har været 3 ualmindelig dejlige hunde vi har passet, så det gør vi gerne igen. Sommeren har været ualmindelig dejlig i år, selvom det har regnet og blæst om dagen, har det været dejligt vejr om aftenen, så jeg har kunnet gå ude til det blev mørket kl. 23, så har jeg trænet med mine kaniner, eller bare nydt det fantastiske kuld unger jeg har haft. Alle 8 unger er nu ude i hjem hvor de vil blive hoppet med, det er så dejligt når alle får så gode hjem, og slet ikke spor sørgeligt at de rejser. Min egen Borka er ved at blive en rigtig lømmel, der strinter og spræller, men hoppe det kan han, han hopper fint en let bane 3 måneder gammel.
Fortsættelse følger – der er andre der vil bruge computeren.
Så er vi kommet hjem fra USM, et fantastisk veltilrettelagt stævne, hvor vi fik prøvet nogle af de nye tiltag af, som vi besluttede på vores dommerseminar. Det er rigtig dejligt at vi prøve tingene inden det "officielt" bliver skrevet ind i reglerne, vi har fået at vide at regelændringer kun må ske en gang om året og til 1. oktober, det er fint med nogle prøver, og det der ikke duer kan vi bar lade være med at ændre, for det er i sidste ende hopudvalget der skal udarbejde reglerne. Der var en lille detalje med antallet af gennemløb, hvis man er aspirant i en klasse med kun et gennemløb, havde vi fået skrevet at man mindst skulle dømme 40 gennem løb, og det var jo tude tosset, når man i en klasse med 2 gennemløb kan nøjes med at dømme 10 kaniner - det skal lige ændres, i renskrivningen. Ellers fungerede det fint med et gennemløb pr. bane, ingen stress over at skulle starte samtidig i 2 klasser og en tidsplan der bare var fantastisk i forhold til de mange starter. En ting jeg kunne ønske mig på de varme dage, er at også de middelsvære kaniner fik et pust på 10-15 minutter mellem hvert gennemløb, mine tykke hunner tabte pusten over at køre lige på. Hvor er det dejligt der er kommet så mange dommere, så arbejdet kan fordeles, det betyder ikke noget at være bundet af at tage tid, bare man ikke skal dømme hele tiden. De relativt ny uddannede dommere fra Sjælland klarede det så flot, så nu har de ihvertfald ikke dommer problemer derover på øen- at de så har problemer med mange andre ting - er en anden historie. Vi var et par "gamle" der efter en sen aftens snak, var enige om at det skal være lysten, overskudet, fremsynet, hensyntagen til andre mennesker og glæden, der skal drive foreningsarbejde for at det er sjovt.
Stemningen til USM var heldigvis ikke præget af den virak der havde været inden, med karantæne og ikke karantæne. jeg er slet ikke inde i reglerne, og da kaninhoppere er relative ny medlemmer af DK og at der fremover vil flyde mange flere kaniner over grænserne, både som salgs kaniner og deltager i stævner af forskellig are, vil jeg i nærmeste fremtid bede div. eksperter lave et skrift, sådan at vi ikke er i tvivl om hvordan vi skal gebærde os når vi krydser landegrænser med vore dyr.
Det er da ikke utænkeligt, at hvis det er så legalt at lade kaniner flyde over grænserne at vi gerne ville deltage i hopstævner i Sverige, da det er det land vi gerne vil lære af, og det er der vi henter vores fornyelse af hoptalenter. Europa udstillingen, kunne også være en mulighed, hvordan er det så med vaccinationer, må man udstille uden vaccination, eller skal man så vaccinere sine kaniner og må de så lovligt hjemtages igen uden karantæne. Vi har fået forspørgsel fra Tjekkiet om de måtte komme en flok med kaniner og deltage i vore konkurrencer på Landsskuet- her har vi så sagt nej tak, da anmeldelse fristen var overskredet og vi nok ikke orkede at undersøger nærmere, hvad der skulle til for at de måtte komme.
Her indenfor hjemmets 4 vægge gav karantæne- ikke karantæne også de helt store stridigheder. Da vi jo havde fået et entydigt, der er ingen fare fra hovedbestyrelsen, ville jeg selvfølgelig være loyal over for dem, ellers kunne jeg jo bare nedlægge min udvalgs post, så mit valg var at tage til Skjern med kaniner. Dette var mine døtre ikke enige med mig i, de trak alle deres dyr fra USM, men overholdt de aftaler de havde lavet med Susanna og Poul Erik om at dømme. Fredag riggede Lene 4 bure til så hun kunne flytte hendes dyr til Vejle, de skulle ikke stå sammen med mine pestbefængte dyr, når jeg kom hjem, Bettina var lidt mere på spanden, så jeg tilbød at jeg kunne lave karantæne stald i bunden af haven, så kom de jo ikke lige ind ved siden af deres dyr, men det var vist ikke helt tilfredsstillende for de damer. Her var det så Mette og Heidi tænkte konstruktivt, de skulle have 5 dyr med til Skjern fra deres stald og 3 blev hjemme, så kunne vi jo flytte deres 3 gamle hanner hjem i vore stald, også flyttede alle de kaniner der havde været med til USM ind i deres stald når vi kom hjem, og sådan blev det, så mine 6 hopkaniner sidder i karantæne på Overdrevet 2-
Andre overvejelser jeg har gjort på det sidste er handel med kaninunger på nettet, der er ingen tvivl om, at det nok er her man har det bedste udstillingsvindue, når man vil sælge unger, men jeg synes der har været flere grelle eksempler på at man glemmer, det er dyr og en fremtidig ven man anskaffer sig. Mange reklamere for, at de er medlem af dyrenes beskyttelse, men så vidt jeg ved arbejder dyrenes beskyttelse for en meget lempelig transport af både kvæg og svin og de må ikke stå i lastbilerne i flere døgn. Så er det det undre mig at man vil lade en 8 ugers unge bo i en transportkasse i 4 dage, eller gemme den i en transportkasse under burene, under et LU, hvor der er så mange dyr samlet og smitte trykket må være stort for så lille en unge. Eksempler er også at sende ungerne med 3. og 4. mand til opsamling ved en motorvejs afkørsel, med risiko for der aldrig dukker nogen op. Lade andre tage kaninen med hjem i en stald, hvor den aldrig bliver afhentet og efter 14 dage bare får en kæp i nakken. Sidste eksempel er fra i går, hvor jeg lovede at transportere en unge hjem fra et stævne, jeg ville selvfølgelig tage et ordentligt bur med til den, så de 8-10 timer den skulle sidde, havde den det godt, men det var med krav om at den blev hentet på min bopæl samme aften, for jeg har ikke mine kaniner i karantæne, blot for at slæbe andres kravl, hjem i min stald. Da damen ringede for at aftale nærmere med mig, var hun meget overrasket over jeg boede i Skanderborg, for hun forstod jeg kørte den til Horsens, næ nej, så gad hun slet ikke have ungen, når hun skulle køre
Nå det var dagens opstød herfra, de sidste 14 dage har jeg ikke tænkt på ret meget andet end kaniner og det fortsætter indtil vi har været i Herning. Vi bliver 45 personer og ca. 62 kaniner i vores lille hoplejr i år, rigtig mange er gengangere, men også nogle få nye, som vi selvfølgelig håber får en ligeså stor oplevelse, som vi andre synes det er. Jørgen har "fint" besøg med i år, da Maria Ottosen fra Sverige kommer med alle dage, hun er Hollænder opdrætter i Sverige og desuden både udstillings og hop dommer - lad os håbe vi kan få noget erfaringsudveksling derfra.
Mine resultater til USM er jeg tilfreds med. Cæcar som er mit største håb/tallent i øjeblikket hoppede ms kroget til en 3. plads, det er fint set i lyset af at han har så meget fart på at han skal holdes meget tilbage, bare for at styre på springene. Han får mere ro på jo højere springene er, så at han hopper svær nu passer fint. I svær lige fik vi fejl på korrektioner, men når han først er løbet forbi et spring, skal han have et ordentligt tilløb, pyt med fejlene, blot han lærer af det. I længde var Maria og Cæcar et perfekt match, hun hoppede ham i elite så det vart så flot. I højde havde jeg håbet på en elite status også, men han bedømmer ikke afstanden rigtig endnu, en kanin på et år skal heller ikke kunne det hele endnu, jeg er bare så glad for ham, for han har farten og hopglæden.
Via Dias er meget sikker, det var hendes første svære lige, en 8. plads der er fint, hun skal slet ikke samle pinde til elite endnu. En 9. plads i ms kroget er også ok, vi fik da pind. Længde og højde er bare for sjov, det har jeg ikke trænet ret meget.
Xantippe kan jeg stadig ikke blive klog på, den måde hun styrter af sted for så at klaske helt ned, tyder ikke på at hun synes, det er sjovt at hoppe – hun kommer med nu i løbet af sommeren, ellers stiller jeg nok spørgsmålstegn ved hendes hopkarriere.
Cuba er bare for doven og for utrænet, her skal vi vist stramme op.
Chico er en drønnert, han kan godt , men sjusker- det gør ikke så meget for han er en charme trold. Jeg kunne godt tænke mig han blev far igen, for det er fantastiske unger han har lavet, om det så skulle være med Via Diaz, kunne være en mulighed, hun er stabiliteten i sig selv.
Kenzo bassen er den ser kan bringe mit sind i kog, han hopper så flot, har en super hollænder bue, men hvis han kommer i tanke om det er farligt, går han helt i baglås. I Skjern kan han godt lide at hoppe, han skal have store vidder, små tætte haver som Lisettes og Betinas så føler han sig alt for trykket. Han er den sødeste og kæreste kanin, så jeg tilgiver ham som regel hurtigt igen.
Hvis man ser på stald resultatet til USM kan jeg ikke være mere stolt. 3 guldmedaljer og 2 bronze, og 3 i top 20 af samlet USM. Det betyder mere for mig at det er en kanin fra mit opdræt der klarer sig godt, end jeg selv gør. Jeg er ikke konkurrence menneske, jeg koncentrerer mig ikke 100 % og har det kriller i maven, man skal have for at kunne præstere – hopper mine kaniner op til det de normalt kan og lidt mere er jeg svært tilfreds.
Nå nu vil jeg ned og se på unger igen, det går meget af min tid med i øjeblikket – 3,5 uge mere er de klar til at rejse hjemmefra, det er ikke til at forstå, de er jo kun små babyer endnu.
24. maj
Det har været dage med blanede følelser, jeg har været med min far på Holstebro sygehus, han har været til nogle prøver for kræft og er det en sygdom jeg frygter så er det det. Han fik dommen prostata kræft, men ikke noget, der havde bredt sig. da han er 78 år vil de ikke operere, men blot kontrolere blodprøver om 3 måneder for at se om det udvikler sig. Det er ikke spor rart at tænke på ens store stærke far er syg, men heldigvis har han ingen gener, så jeg håber bestemt det varer længe inden det bryder ud.
I dag har Dina været med hjemme for at se unger, så gav jeg hende tilbudet for at overtage Lillepigen, jeg har hoppet med hende siden hun kom hjem, men det er nu Kalaha (Lille Gule) der er den bedste fra kuldet, så hvis generne skal føres videre bliver det hende der skal have unger. Det er nok rigeligt at have 3 fra samme kuld, og da Dina er voksen og fornuftig, følte jeg hun kunne blive en god fører for Lillepigen, og det var næsten kærlighed ved første hop.
Ungerne bliver bare sødere og sødere for hver dag, de popper rundt i buret, til stor frustration for Skrumsan, de er så livlige og vil gerne snakkes med, de kommer hen og snuser en i ansigtet af bare nysgerrighed.
Torsdag havde vi let kroget stævne på Skovgården 61 starter, det er virkelig en klasse med mange kaniner i, lad os lave nogle flere konkurrencer i den klasse, så der er nogle flere der rykker op. 22 med dobbelt 0 det er da alt for mange, men en rigtig hyggelig dag.
I dag var vi til stævne på Glud Museum, let lige og elite lige. Jeg brokkede mig vældig over jeg ikke gider hoppe let, for jeg får aldrig en pind, alle mine kaniner laver 1 fejl og så får man som regel ikke pind. Men i dag var jeg heldig, jeg fik en 8. plads med Iccug og en pind, selvom han havde fejl, så nu rykkede han i ms lige. Jeg skulle dømme elite, så jeg ville lave et eksperiment. Jeg synes ikke det kan være rimeligt at der er 16-18-20 fejl i en elite lige, derfor lavede jeg en elite der var så let at den bare lige var lovlig, for at se om det kunne hjælpe på antallet af fejl. Det var ihvertfald meget mere kanin og publikums venlig, det er ikke god reklame, når vi er et sted som idag, hvor vi skal reklamere for vores sport også vise, hvordan kaninerne brager ind i springene, så pindene flyver om ørerne på dem. Da der ikke var nogen der lavede dobbelt 0, så mener jeg ikke banen var for let, tværtimod, mener jeg kaninerne har mere glæde af at hoppe så fint, så er det jo op til folk selv at træne på højere spring. Vi har mange nyoprykkede, der ikke skal knækkes på for svære baner.
Så har jeg lige fundet ud af, jeg har misset en aftale om et stævne her i Skanderborg d. 14. juni, det er for sent at lave stævne, men Vester Mølle forventer vi kommer og hopper fra 10-16, så nu tror jeg vi laver nogle mærke prøver, de er ligeglade med hvad vi hopper, bare der sker noget med kaninhop. Mon ikke det kan samle lidt hoppere fra både Horsens og Århus.
9. maj
7. maj
Her er sket meget siden jeg sidst har skrevet her. Jeg har udskudt det noget, fordi det simpelthen har været for svært at få skrevet, men nu prøver jeg.
D. 19. april fik jeg min hund Daimi aflivet. Jeg nåede at have hende i 5 måneder, og det er ufattelig hvor man kan komme til at elske en hund på så kort tid, derfor går dette også vanvittig ondt at skrive.
Daimi havde haft 3 hjem før vi fik hende, der var nogle ting kennelen advarede os mod, inden vi tog hende med, bl.a. kunne hun ikke lide andre hunde, det kunne vores gamle heller ikke så det var ikke noget problem også måtte vi ikke kramme hende, hun bed ikke, men ville skrige og springe væk, så det kunne vi selvfølgelig også godt lade være med.
Daimi havde tilsyneladende ikke boet i en befærdet by før, for hun stressede meget når hun gik på gaden, sprang ud efter cykler og scootere, gøede efter børn der løb og råbte, men det var jo bare et spørgsmål om træning og tilvænning, så jeg brugte meget tid på at gå på gaden, netop for at gøre hende fortrolig.
Kaninerne troede hun også var rotter, så de skulle helst bides, derfor købte jeg en mundkurv, hun kunne have på når jeg havde burene åbne – her var vi kommet rigtig langt, jeg kunne endda have dem i løbegård, uden hun jagtede rundt om løbegården hele tiden, ganske vist havde hun fået en spand vand et par gange, for dog at forstå hun skulle lade dem gå.
Alt i alt gik det rigtig godt og vi synes hun slappede meget mere af – indenfor har der aldrig været problemer.
Jeg havde gået en lang tur i skoven om søndagen og gik udenfor for at feje på fortovet, med Daimi i snor, så kommer naboens piger på ca. 6 og 9 år forbi og spørger om de må snakke med hende, jeg siger det kan vi godt prøve, men de skal vende ryggen til så de ikke kigger på hende eller rækker efter hende, så hun ikke føler det som en provokation, da hun aldrig har snakket med børn, mens jeg har haft hende.
De gør som jeg siger, men da jeg slipper linen, lidt for at hun kan snuse til dem, farer hun hen og bider den mindste i anklen, hun falder selvfølgelig om på fortovet og Daimi ryster hende som en rotte. Hun gør det helt uden forvarsel, eller provokation, også tør jeg ikke have en hund, der er en tikkende bombe.
Vi bor overfor en skole med næsten 1000 børn, tænk hvis hun slap ud af haven en dag, den tanke tør jeg ikke tænke til ende.
Pigen led heldigvis ikke stor fysisk overlast, men jeg kørte ned til Jørgen med det samme og bad ham om at aflive min hund. Det gjorde han rigtig godt, hun fik lidt at sove på inden hun fik den sidste sprøjte, Daimi var hverken bange eller ophidset, derfor der det sidste minde jeg har om hende også rigtig pænt, og jeg havde lovet hende at mit hjem blev det sidste hun skulle have- og det stod jeg ved.
Det var ikke til hendes bedste hun skulle flyttes igen, da det selvfølgelig også ville ske det samme i et nyt hjem.
Der er ingen tvivl om at hun har været udsat for nogle ubehagelige oplevelser i sit liv, og her er beviset for hvor meget det betyder at socialisere en hund fra hvalp. Jeg stolede 100 % på hende og hun på mig, Bettina og jeg kunne kramme hende næsten alt det vi ville, John kunne ikke, han kom til engang, fordi han ikke tænkte på det, at kramme hende og vi så hendes reaktion, med at springe væk med et skrig. Det var helt tydeligt at hun havde større tillid til kvinder end til mænd.
Jeg tror aldrig jeg har grædt så mange tårer over et dyr, der gik 4 dage inden jeg kunne fjerne hendes kasse og pakke alt hundeudstyret væk. Det jeg føler er mest uretfærdig, er at jeg ikke kunne forklare hende at jeg ville give hende det bedste hjem, med masser af kærlighed og skovture – ture i sommerhus ved Vesterhavet, hvor hun kunne svømme, det var noget af det bedste hun vidste.
Alle de bristede drømme jeg havde om en fremtid med hende gør så ondt. Netop fordi hun ikke var en helt ung hund mere, skulle hun bare være en skovturshund og hyggehund, jeg ville slet ikke træne hårde og belaste hendes krop med spring. Hun skulle bare bo hos os og have det rigtig godt resten af hendes liv, som jeg da håbede havde varet en 4-5 år endnu.
Der var frygtelig tomt de første dage, jeg kunne høre og se hende, det er ufattelig de vaner man har med en hund – nu går det bedre, jeg har brugt rigtig meget tid på at træne med kaninerne og sætte dem i løbegård, for dog at lave noget udendørs.
Det er bare slet ikke det samme, jeg elsker lange ture i skoven, når det er så godt vejr, selvom det kun skulle være en lille tur, så løb tiden tit fra mig så var der lige et muse hul, eller noget andet vi skulle have undersøgt. Jeg fornemmer og ser naturen på en helt anden måde når jeg går med en hund, jeg gider ikke gå i skoven med mig selv.
Bettina og jeg var nok klar til en ny hund ugen efter, men det kniber med at få John overtalt. Denne gang skal det være en 8 ugers Labrador, så vi dels får en hvalp vi kan præge og en hund helt uden aggressivitet. Det er stadig en hund af en passende størrelse, som kan holde til nogle lange ture i skoven og ved havet.
Jeg har rigtig mange fridage i foråret, for da har vi aldrig så travlt. En dag kørte jeg over til Maria Banke med bilen fyldt med kaniner, hun havde været så uforsigtig at sige hun gerne ville tage billeder af mine kaniner, da jeg mangler hop billeder til min hjemmeside, så var det rigtig dejligt hun gad det.
Det blev en fantastisk dag, masser af snak, solskin og mine kaniner blev luftet et fremmed sted.
Lørdag var der stævne i Skjern, det gav resultater at jeg har trænet med mine kaniner, Via Diaz fik en guldmedalje i svær lige, første gang hun stillede op i klassen, hun er nok min mest stabile kanin i øjeblikket. Kenzo fik også så meget blæst i ørene inden vi stillede op, at han ikke var bange, så han lavede et par flotte gennemløb med 2+0 fejl. Cæcar fik sin sidste pind i ms, så nu skal han hoppe svær, selvom han kun lige er blevet et år.
Vi har haft en uges ferie, det blev brugt til at gøre sommerhuset klar til udlejning, det var vældig fint vejr, men overskyet, så vi fik da også slappet af indimellem. Poul Erik og Susanna var ude og hjælpe med at save brænde for os, det var rigtig dejligt, det der med en motorsav, har vi ikke så god forstand på.
Mandag aften var der stævne på Skovgården, ms kroget, der har jeg 6 kaniner lige nu, så det var dejligt at få det prøvet af. Igen viser det sig, at det kan betale sig at træne, Cæcar blev nr. 1, Via Diaz nr. 3 og Xantippe fik pind som nr. 6.
Så er der kommet unger i stalden, jeg har været meget i tvivl om Skrumsan, hun byggede rede og plukkede sig lidt, da hun var en 17-20 dage henne, derfor troede jeg det var en falsk drægtighed. Hun var jo lidt buttet da jeg fik hende, og hollænder/dværgvædder krydsningerne er tit noget brede om hofterne, derfor kunne jeg ikke se om hun blev tyk, hun var i hvert fald ikke vommet. 1. maj satte jeg hende nu i føde buret for en sikkerheds skyld, og 2 timer efter var det totalt ryddet for halm, det var slæbt ind i et mørket aflukke, nååå så kom der måske unger alligevel. Mandag aften da jeg kom hjem fra stævne kunne jeg se hun var tyk, de var ligesom faldet ned klar til fødsel, det skulle også være næste dag, så det passede jo meget godt. Næste morgen var der liv under ulden, hun passer godt på dem, derfor ville jeg ikke rode for meget, men der var en pæn stor redefuld.
Da jeg kom hjem fra arbejde, satte jeg hende i en transportkasse, så jeg kunne få lov til at undersøge reden i fred. Jeg kunne have en tre stykker i hånden, også talte jeg eller i reden 1-2-3-4-5-6, naaaa kunne det nu passer, om igen samme resultat 6 i reden og 3 i hånden, hun havde fået 9 unger, de er egentlig lige store, og dejlig tykke maver, så nu bliver det spændende om hun holder liv i dem alle sammen. I aften har jeg kigget lidt på farver, der er 3 brogede som hende selv, et par vildtgrå og et par sorte også en ubestemmelig lys, om den bliver gul, eller lys zobel, eller det er en madagascar, kan jeg ikke se nu, men et dejligt farvelade kuld.
Jeg håber jeg kan finde gode hjem til så mange unger, der er 7 af dem til salg. Det var jo god reklame Cæcar vandt sin første guldmedalje, samme aften som han blev far, det er nok den kanin af alle dem jeg har haft, der har haft størst forståelse for kaninhop, han var meget forvirret og snurrede rundt som ung, men han hopper frygtløs alt hvad jeg byder ham. Nu begynder jeg at lære at holde ham tilbage, så han får set på springet og kommer lidt mere rolig hen til det, ellers hopper han sig så ”varm” at han flyver for meget af sted. Nu må vi se hos Lisette på lørdag og han får taget farten af, når det bliver en svær bane, eller han bare pløjer alle spring ned.
Jeg tror på han er resultatet af min målrettede avl, af kaniner med hop baggrund langt tilbage i stamtavlen, når han så er parrret med en svensker, der også har rigtig gode hopkaniner bag sig, kan det kun være et ”stjernekuld” jeg har til at liggeJ
Cæcars søster Hope, der bor hos ”lille” Lene i Horsens fik unger samme nat, 3 stk. med Dior som far – sjovt det lige blev samme nat, det var altså ikke noget vi havde aftalt.
15.april
Så er påsken overstået og dermed DM i kainhop. De var 3 forrygende gode dage, stemningen var bare i top helt fra torsdag aften, det er så lang tid siden vi har været til et weekend stævne. Den fornemmelse af at gå ind i en hal, mærke den fortættede stemning, mærke lugten af halm og kanintis:-) og glemme alt hvad der foregår uden for dens mure, det er så fedt. Der blev vist så meget flot kaninhop, kun få lidt tvivlsomme gennemløb. Det var et veltilrettelagt stævne, med en tidsplan der kun lige skred søndag eftermiddag, så flot klaret. Forplejningern var tip top, og stakkels de mødre, hvor de sled i det, men det har vi jo selv prøvet så mange gange, at fodre så mange personer af, er hårdt arbejde. Det var en rigtig dejlig hal, masser af plads, god plads til at sove og et meget fint spise rum. Det var så dejligt at være sammen med de mennesker, som jeg er kommet til at kende og holde rigtig meget af - dejligt at have masser af tid til at snakke og pjatte. Mine kaniners præstationer på banen er jeg rigtig stolt af. Cæcar stillede op i middelsvær lige for femte gang og fik sin anden pind som nr. 5/76, det var første gang han stillede op i middelsvær kroget, tjaaa han har sådan set kun hoppet kroget 2 gange i let og så en oprykningsprøve, så det var 4 gang han prøvede det, og med hans fart og ustyrlighed er det da godt klaret at blive nr. 16/65. Via Diaz lavede 5 fejl på den krogede bane, jeg husker ikke lige hvorfor, men det var vist bare almindelige nedrivningsfejl, det var anden gang hun hoppede middelsvær kroget, blev nr 26/65 så det er godkendt. I middelsvær lige hoppede Via Diaz fint og stabil, hun er sådan en kanin man kan stole på, 2 regulære nedrivninger gav en pind som nr. 12/76, så nu er det svær lige, det bliver spændende at se hvad hun siget til det. Cuba var i forårshumør, dvs mega brunst, det gav 16 fejl i ms kroget og nr. 54/65 det er bestemt ikke godkendt, i ms lige blev hun 27/76 så nu hedder det slankekur, konditræning og et håb om at foråret bliver til sommer, så det brunsteri går over. Pyt hun har givet nogle gode unger sidste år, så det er tilgivet. Hendes søn La Troja blev nr. 3 i ms lige. I det hele taget har vi fået lavet nogle gode kuld sidste år, Cæcar og Troja bliver til noget stort tror jeg på. Cæcar hoppede 55 cm i højde, første gang han prøvede et højdespring og anden gang Troja prøvede kom han over 60 og blev elite kanin. Når jeg sådan går og efter rationaliserer efter DM føler jeg et pres, jeg har oldebørn siddende i stalden efter både danmarksmesteren i højde og længde. Jeg gik ud og prøvede mit nye højespring af i aften, der skal trænes noget inden de forstår hvad det er, så det er godt vi har en hel sommer foran os. Da vi kom hjem søndag aften, fik vi lige weekenden vendt med Lene, så for lige at summe af inden jeg gik i seng, åbnede jeg computeren for at læse mail, og hvad der ellers var sket på kanintid, mens vi havde været væk ( ikke det store, men de mest aktive havde jeg jo også boet sammen med de sidste 3 dage:-) Der lå en mail fra Go aften Danmark, om hvem der var blevet danmarksmester i kaninhop, for det ville de gerne bruge til redaktionsmøde mandag formiddag. Så skulle det bare gå stærkt, jeg skrev og forklarede, at det ikke kun var en men 4 klasser, og vi havde 3 danmarksmestre, jeg gav dem deres navne og telefonnumre, så måtte vi jo se hvad der skete. Næste morgen ringede Betina helt stakåndet og fortalte, de havde haft ringet og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, vi snakkede lidt frem og tilbage. Betina skulle lige finde ud af, hvordan tv ville gøre det, også ville hun gerne have Rasmus med. Jeg hørte ikke mere, så efter 2-3 timer skerv jeg en sms for at høre om hun var på vej til København og svaret var JA med en stor smily. Jungletrommerne gik hele mandag og vi var så spændte, da vi skulle se dem. Det sjoveste var næsten at Michelle Belaice og de 2 studieværter på nyhederne og sporten ikke kunne holde masken, da de skulle lægge op til indholdet i Go aften Danmark og Playboy sad bare der og tronede på bordet. Rigtig flot så det ud, pokalerne var blevet fremskaffet og stod på bordet også. Dygtige piger, de fik sagt alt det rigtige, på de få sekunder de havde til det, og så glade ud. Kaninerne hoppede også som de skulle, sikken en reklame vi har fået, vi har fået mange kommentarer i dag, netop fordi mange ved vi dyrker kaninhop. Nu er det hverdag igen, det er lidt svært at komme igang igen, efter så god en weekend, heldigvis er der kun 14 dage til stævnet i Skjern, også er der nærmest stævne flere gange om ugen indtil sommerferien.
6.april.
Det er frygteligt så hurtigt tiden går, beklager jeg ikke er bedre til at få opdateret. Siden sidst har der været LU, det var jo som sædvanligt meget hyggeligt. Spændingen går lidt af det når man ikke selv har kaniner på udstilling, men på den anden side, så bliver man jo heller ikke skuffet, hvis nu det ikke går godt. Det bedste er den sociale del, det gør ikke noget hvilken alder, eller i hvilket omfang man har kaniner, der er altid noget at snakke om. Dværgkaninklubbens fest om fredagen, er altid sjov – så bestemmer man jo selv, hvornår festen slutter og i hvilken stand man forlader den – pinligt jeg har ikke en datter der hedder Lene. Lørdag valgte jeg at tage hjem for at passe min hund, så kunne Bettina få lov at tage af sted, for at få stemningen med også i år. Søndag var jeg med til at pakke bure, og sikke effektivt det foregik, i det hele taget var det et flot og veltilrettelagt LU, så stor ros til Vestjyderne.
Jeg har været til 3 stævner uden de store resultater, en enkelt pind eller to er det vist blevet til, men jeg er begyndt at træne med mine kaniner, og det tror jeg giver bonus, jeg synes de bliver bedre og bedre, men det kan jo godt være at alle andre bare er endnu bedre, når vi kommer til stævne.
Jeg har nok heller ikke det største konkurrence gen i mig, næsten godt, er godt nok. Bare kaninerne gør fremskridt, hopper frivilligt, uden prikken og pillen, og selv vurderer springene, så ser jeg gennem fingre med et par nedrivninger – det giver bare ingen medaljer – men det gør heller ikke noget.
De sidste par måneder har også budt på de sædvanlige vintersygdomme, influenza, snot og bræk syge – det har været hårdt, jeg tror det er 5-6 år siden jeg ellers har haft en sygedag – derfor tror jeg også jeg nyder foråret endnu mere i år, det er bare med at komme ud, når solen skinner. I dag har jeg vasket kasser; muget ud og luftet kaniner i løbegårde.
Daimi gør store fremskridt hos kaninerne, fra at være fuldstændig vild og jage rundt, ja endda springe ind i et bur jeg skulle muge ud, bare for at se om der var en kanin hun kunne knække nakken på – så kan hun gå rimelig fornuftigt i haven, selv når der er kaniner i løbegård. Det koster noget skældud og en sjat vane i ny og næ, hun husker ikke altid så længe af gangen. Hver dag er hun med ude at fodre, det foregår med mundkurv på, så får vi ingen uheld, hun er lynhurtig, jeg er ikke i tvivl, fik hun chancen, ville hun snuppe en kanin og ryste den. Mine nederste bure er lige i hunde øjn højde, og kaninerne er fuldstændig ligeglad med Daimi, de hænger bare ud af buret for at tigge om mad, og hun bliver helt pinlig berørt hvis de vil snuse til hende, eller kigge på hende, så kigger hun væk, der er som om hun ikke kan klare at have øjenkontakt med dem, jeg må se om jeg ikke kan optage det på video en dag, det ser spøjst ud. Vi andre har måske også svært ved, at se en i øjnene, vi har lyst til at slå ihjelJ.
Jeg har jo højt og tydeligt bedyret, at der ikke kom nogle kuld i stald Sommerly i år, men som kaninerne får forårs kuller, så får jeg også kuller eller bliver smittet af den grimme sygdom kaninititis. Det var meningen der kun kom en ny kanin i stalden i år og det var en Totter baby, med en svensker han, det projekt blev forkastet, derfor er Maria og jeg i fællesskab på udkik efter en passende mage, en er til overvejelse, men lad os nu lige se til DM om der skulle være en han kanin vi bliver nødt til at eje noget efter, så må vi jo tage det derfra.
Hver aften plejer jeg lige at surfe en tur på de forskellige kaninhopperes hjemmesider, og en aften nærlæste jeg Karinas salgs annonce på Skrumsan, jeg vidste godt hun havde været til salg længe, men så kom jeg til at læse hun langt ude var i familie med ”Skåningen” ham har jeg bare ønsket mig noget efter siden jeg læste Lisbeth Janssons bog om kaninhop. Jeg synes bare det er lidt risikabelt, blot at bestille en svensk kanin på nettet uden overhovedet at have set dem hoppe, og hvordan skulle jeg lige få den transporteret hjem, så det ønske var noget der lå langt ud i fremtiden, hvis jeg engang skulle komme til Sverige.
Jeg skrev til Karina og spurgte om hun stadig var der, og om jeg måtte købe hende. Det var et ja og da vi begge skulle til stævne i Haderslev 2 dage efter, var den handel i hus.
Skrumsan er lidt tyk og ude af form, men en rigtig sød kanin, hun løber glad frem og søger selv springene, hun er bare meget stædig og skal listes lidt med, for at overtale hende, man skal slet ikke pille ved hende, eller trække lidt fremad i selen, så går hun mere baglæns end forlæns.
Hun har den størrelse og styrke, som jeg tror er godt til hopkaniner, hun lider nok bare under ikke at være trænet så meget som hel lille.
Jeg har i dag parret hende med Cæcar, som er en lille væver hopkanin, fuld af fart, så hvis de kan forene det bedste fra begge, bliver det nogle unikke unger – stamtavlen tæller masser af elite- og champion kaniner.
Lillepigen er flyttet hjem igen, Rasmus har mistet lysten til kaninhop, så hun sad bare og kukkelurede i sit bur, det synes Sabrina var synd, derfor måtte hun komme hjem igen. Jeg tror hun bliver her i stalden, for hun er nu en sød lille kanin – og et bur fra eller til, betyder ikke så meget.
Gamle Thorkild er ikke hos os mere, han fik også forårskuller og skulle hænge for meget ud af sit bur en dag jeg fodrede, det resulterede i at han faldt ud og ramte fliserne så uheldigt, at han ikke kunne røre sig. Jeg ventede bare på han skulle dø mellem fingrene på mig, men det skete ikke.
Jeg fodrede færdig og da var Thorkild så klar at han sad op og spiste gulerod, nå det var nok bare et slag tænkte jeg, men holdt alligevel øje med ham senere på dagen. Han kunne ikke helt holde balancen, og forbenene fungerede ikke helt, derfor synes jeg ikke han skulle lide mere og Jørgen aflivede ham samme aften.
Nu tænker vi kun på DM, det bliver dejligt at se alle mennesker igen, jeg håber meget det bliver nogle gode dage, uden at der går alt for meget konkurrence feber i det – der er jo nogen der sætter præmier og placeringer højt – men husk lad det ikke gå ud over venskaber.
1. februar.
Så er vores dommerseminar overstået, det har været 2 dejlige dage med masser af kaninsnak. Jeg var meget nervøs inden weekenden, jeg synes ikke vi havde et godt nok program, med nok kød på - for jeg stiller selv store krav til indholdet når jeg tager på kursus- jeg hader at skulle spilde min tid. Nu kom der så mange så langt væk fra, de skulle ihvertfald have noget ud af det, så min præstations angst var kæmpe inden vi gik igang. Jeg havde helt glemt, hvor nemt kaninfolk har det med at snakke med hinanden, så inden længe, var det kun nødvendig at jeg fungerede som ordstyrer. Rasmus havde så lavet et kæmpe arbejde med at samle videoklip, med forskellige konkurrence situationer og vi fik en rigtig god snak om hvordan vi ville dømme i de givne situationer. Stakkels kaninhoppere det næste måneder, for hold op hvor var vi strenge når vi sad der og havde masser af tid til at dømme korrektioner, men lad os nu se hvor stride vi er, når det bliver virkelighed. Alt i alt havde vi en rigtig dejlig weekend, vi snakkede herhjemme til kl. halv tre om natten, for når man nu får sig sat med et glas rødvin og en kop kaffe er der altså mange historier der skal byttes, men det er også meget vigtigt med en god 3. halvleg. I stalden sker der ikke spor, de får deres mad og rent halm, men når det er så koldt, er det ikke hyggeligt at bruge timer dernede. Daimi har fået lov til at komme med i stalden nu. Hun har eg ernormt jagtinstinkt, så hun ryster og skriger af stress når hun ser og lugter alle de kaniner, men de sidder jo trygt i deres bure, så der sker dem ikke noget. Kaninerne har vænnet sig til hendes larm og er fuldstændig ligeglade. Jeg håber når det bliver sommer og vi bruger mere tid dernede, at hun lærer at slappe mere af. Jeg satte et par gamle hanner i løbegård da jeg mugede ud, for at se hvad hun ville gøre, hun sprang rundt og gøede af dem, så jeg måtte lige have en vanddunk og give hende et par sprøjt i hovedet, for dog at forklare hende at hun skulle opføre sig ordentligt. Vi træner stadig i at gå pænt på gaden, men det er ikke noget hun lige forstår på et par dage. Jeg vil melde mig på et hunde massage kursus, dels fordi jeg selv synes det viller være sjovt, og dels er hun så glad for berørring at det ligeså godt kunne blive behageligt for hendes krop og virke afstressende. Nu skal jeg lige gå og tælle på fingre om jeg skal op til Liza på lørdag, hvis jeg kan finde barnepige til Daimi, trænger jeg faktisk til at få de små næser luftet lidt.
22. januar.
Så må jeg hellere få opdateret igen, inden den bærbare rejser hjem. På kaninfronten sker ikke det store, 4. januar var vi til et kanon stævne arrangeret af de store piger i foreningen – præstationsmæssigt fik vi ikke en pind – men hold op for en hyggelig dag. Jinx er flyttet hjem til Fie, hun har været trofast træner på ham hele vinteren og han har jo været til salg i al den tid jeg har haft ham, fordi det var sidste kanin hos en familie, da jeg fik min Hot-Spot hjem igen – så ham kunne jeg da ikke lade sidde der tilbage. Fie får bare det bedste ud af Jinx og jeg ville ikke gøre noget aktivt for at få ham solgt, uden at spørge om hun måtte få ham – det måtte hun heldigvis.
Generalforsamlingen i HOK måtte jeg desværre melde fra til, jeg har influenza og er ved at blive vanvittig af at være så træt – solen skinner og det ville være perfekt muge ud vejr, men jeg orker kun at vandre fra computerskærm til sofa og retur. Jeg har hørt bestyrelsen er uforandret og en generalforsamling i god ro og orden.
På hundefronten er der blevet mere ro, vi begynder at kende Daimi mere og mere og hun bliver mere og mere hengiven overfor os. Hun er slet ikke socialiseret i byen, så hun stresser så snart hun står på fortovet, så opgaven er at lære hende, hun ikke skal æde alt der bevæger sig, fodgængere, andre hunde, cyklister og især scootere. Indendørs er hun så rolig og den helt perfekte hund, hun har en rigtig god psyke og virker meget lydhør overfor vores opdragelse – hun kan jo ikke gøre for hun aldrig har boet i byen før. Jeg har på ingen måde fortrudt jeg har valgt en voksen hund – hun forstår så meget almindelig tale som: gå væk, læg dig, skynd dig at tisse. Det er bare rystende hvor hun overtager meget af den gamle hunds adfærd – det er beviset på, hvor meget man selv påvirker hunden med ens egen adfærd.
Her mens jeg har været syg har jeg haft masser af tid til at følge debatten på kanintid. Det har været helt sjovt med et forygende skænderi der inde, kan jo sagtens være kæphøj, når det ikke går ud over mig og selvfølgelig er det synd, hvis nogen bliver ked af det – men det får alligevel rusket op i nogle ting også skal man huske ikke at gøre det til mere end det er.
Det har gjort at jeg har haft masser af tid til at tænke over hvor går Danmarks Kaninavlerforening hen og hvad er dens funktion pt. Så det jeg skriver i min dagbog er ”toldfrie” tanker og skal på ingen måde møntes på formanden for kaninhop, derfor bliver det heller ikke sendt til tidskriftet eller sat på kanintid – de der vil læse det må læse det her.
I mine øjne er Danmarks Kaninavlerforening meget stor organisatorisk, når jeg ser hvor mange udvalg der sidder under hovedbestyrelsen. Jeg kan forstå det var stort i 60erne og 70erne hvor der var en egentlig slagte/pelsdyrs produktion, men i dag, hvor det er rent hobby baseret synes det at være et stort maskineri. Jeg var for første gang til repræsentantskabsmøde i maj, det organisatoriske har aldrig interesseret mig, men da jeg skulle have en udvalgspost, burde jeg i det mindste tage med.
Der var meget diskussion om det nye strukturudvalg, det var tilsyneladende en diskussion der har varet mange år og jeg må indrømme meget gik hen over hovedet på mig. Enden af det blev at forsamlingen ikke ville vedtage det en arbejdsgruppe havde brugt et helt år på at strikke sammen – intet forandres – skønne spildte kræfter.
Den nye struktur ville ændre navnet til Danmarks Kaninforening (Race-, hop- og kælekaniner) det ville måske appellere til flere begyndere at blive medlemmer - jeg tror ikke der er mange der køber et par kæledyr til børnene der betragter sig som kaninavlere. Desuden ville de nedlægge kredsene, og da der i forvejen er nogen, der er nedlagt fordi man ikke kunne stille en bestyrelse virker det som meget naturligt, det hindre jo ikke at lokalforeningerne ikke må arbejde sammen, tværtimod kunne vi da have meget mere ud af at arbejde sammen med Århus, omkring noget kaninhop, end vi skulle arbejde sammen med Silkeborg, som er vores kreds, men ikke har en eneste hopper.
DK skal være opmærksom på at de store racer går mere og mere tilbage, det bliver de små racer som kan bo i byen eller på en lille land ejendom uden jord, der bliver deres fremtid. Det bliver svære og svære at skaffe små baller af halm og hø og når man skal af med affaldet på container pladsen er det også en fordel affaldet er så småt som muligt. Der er ikke mange unge der vokser op på landet, med et naturligt forhold til at slagte dyr, derfor vil fremtidens udstillere også vælge en lille race, der kan sælges som kæledyr. En større del af foreningens medlemmer vil derfor blive hop- og kælekanins ejere., dette udelukker da ikke at de ikke også udstiller deres dyr. Der er nogen lokalforeninger der har svært ved at håndtere de nye medlemmer og deres interesser – de skal tænke sig godt om, for det er dem der skal overtage bestyrelses posterne med tiden og får man dem indlemmet på en fornuftig måde, lytter til dem og giver dem ansvar, så har man også nogle trofaste medlemmer. Det kan være svært at have 25 års erfaring som kaninavler når man kun er 16 år – men man kan sikkert godt have gjort sig nogle tanker – om dyrenes ve og vel.
Der er også meninger ude om man skal splitte foreningen i udstillingskaniner og hopkaniner hver for sig. Det er i mine øjne tåbeligt, netop vi er ikke særlig mange medlemmer, og det er trods alt det samme dyr, det drejer sig om, lad os i stedet leve side om side og bruge det bedste fra de 2 grupper.
Indenfor hop verdenen har vi jo også forskellige etiske regler, nogen sælger aldrig en gammel hopkanin og nogen er nærmest Låsby Svendsen, med handel og vandel – skulle det så også splittes op – nej klap lige hesten.
I disse dage har jeg også tænkt tilbage på de oplevelser kaninerne har givet mig – og det er mange.
De første lejre vi var med på i Horsens, hvor der var tyskere med, det var inden vi var så mange på landsplan, her kunne vi have både hopstævne og kæledyrsudstilling og spille fodbold om eftermiddagen. Det var her vi mødte Bent Simonsen fra Haderslev, han spurgte om vi ikke ville hjælpe til LU - joo det kunne vi da godt prøve, det var her jeg kom til at sidde i sekretariatet første gang under Hedvigs kyndige ledelse. Når vi nu var kommet af sted kunne vi jo ligeså godt tage hele pakken, så vi startede med at sætte bure op, og her lære man hinanden godt at kende når man går og makker med sådan noget. Festen fredag aften hos dværgene gav de gevaldigste tømmermænd, men hold fast hvor var det sjovt. Gallafesten lørdag aften var vi også med til, det var lidt mere stil med taler og dans. Siden har jeg været fast inventar til LU, festerne er dog nogle gange valgt fra, til fordel for hjemlig hygge der hvor vi har været indkvarteret.
Udstillingskaniner har jeg også haft, her ser man igen forskellen på mennesker, nogle avler ville slet ikke sælge til os, da vi gerne ville have en stamme med noget godt avls materiale at starte på – andre var uhyre hjælpsomme, derfor mener jeg også, det er de personer man omgiver sig med, der giver de gode oplevelser, så er det altså ligegyldig om du er avler eller hopper. Der er også hoppere jeg indimellem har lyst til at rykke hovedet af (eller give en kæp i nakken).
Mit fravalg af udstillingskaniner skyldes flere ting, den vigtigste var min psyke ikke var til, at den præmie min fine udstillings han kunne få når sæsonen var forbi var en kæp i nakken og en tur i fryseren. Jeg skulle lægge mit hjerte udenfor stalden hver gang og det er ikke den måde jeg gerne vil have dyr. Mine hop kaniner får lov til at sidde her til de dør af alderdom, de har heldigvis en længere karriere end blot en udstillingssæson.
Sure gamle avlere. Ja hvem tænkte på det kunne blive årsag til så meget ballade. Jeg kan ikke huske hvornår udtrykket blev støbt, men det er i hvert fald noget Susanna og jeg har skabt for mange år siden, engang vi blev trådt på. (Laaaang tid før vi lærte Poul Erik at kende)
Da vi startede med at være med til Landsskue var det meget opdelt mellem avlere og hoppere, vi måtte ingenting og de skulede nærmest bare efter os. Så lavede Jørgen Larsen nogle sociale tiltag det hjalp lidt på det, så vi var tålt. Altid var der noget ballade inden vi kom i gang. Engang var det noget med nogle klappe kaninunger avlerne ikke holdt øje med efter lukketid, hvilket vi synes var direkte dyrplageri, da der færdes mange møgunger på en dyrskueplads der ikke ved hvordan dyr skal behandles.
Så måtte vi ikke sælge unger derfra, da hopkaniner ikke var racerene, det var forbeholdt avlere.
Nu er bestyrelsen skiftet ud, med yngre avlere, og vi har selv fået et par pladser, så nu er det slet ikke dem og os mere, men kaninafdelingen. Det var da sådan, at det på teltpladsen i år, var de sure gamle kaninhoppere der lukkede festen for de unge avlere og hoppere.
Hvis man vil ændre tingenes tilstand, er man nødt til at tage kampen op. Vi er alle medlem af en lokalforening, der er generalforsamling engang om året og her kan man have indflydelse på hvem der kommer ind, her er det demokratiet der er gældende så har man en kandidat til en bestyrelses post og nok medlemmer der vil stemme vedkommende ind, så har man en plads. Det samme gælder for kreds bestyrelser og det er dem der kan komme med forslag til repræsentantskabsmødet. Er der mange nok, der kan stå sammen, kan vi også få nogle ting gennemført – det sker ikke over en nat – men sådan er det jo med politik.
Når jeg ser tilbage på de sidste 10 år med kaniner er der mange oplevelser jeg ikke ville være foruden. I disse vinteraftener når det er mørkt og kedelig kan jeg bare sætte mig til at se billeder fra forskellige ture. Lejren på Bornholm i 2007 det var så god en tur med rigtig lejr stemning og bornholmerne gjorde virkelig meget ud af at underholde os ved siden af kaninhop, det er den sjoveste bowling tur jeg har været på – se billederne da vi hoppede på torvet i Åkrikeby – Gurli og hendes møgkanin.
Lejren i Skjern sidste år, kaniner, børn godt vejr, kano i Skjern Å.
Alle Tommys billeder fra Landskuerne i de sidste mange år, se hvor små vores piger var, med grimme kasketter på.
Nej det med kaninerne er faktisk kun en biting, det er alle de dejlige mennesker jeg har lært at kende gennem kaninerne der er pragtfuld.
Jeg glæder mig rigtig meget til foråret starter og vi kan komme ud igen, men forinden er der lige et dommerseminar, en LU og et DM i hop der venter – så fremtiden byder på masser af kaninsamvær.
Sommerly's Dagbog 2008
28. december.
Det var den jul, den har væet som forventet, vi var hos mine forældre juleaften, det var Johns mor også, det er dejligt vi kan være sammen allesammen, når vi nu er så lille en familie. 1. juledag var John på arbejde, så jeg gik en tur i skoven med min hund og gjorde ellers klar til julefrokost her 2. juledag, det var igen vore forældre og min moster vi skulle være sammen med, jeg plejer ellers ikke at ville være selskabelig i de 2 juledage, netop fordi vi har så lidt fri, men Johns mor elsker familiesammenkomster, så var det også synd vi slet ikke ville være sammen med hende, nu hun er alene, så er tiden lang og hun føler sig lidt ensom, det var da også rigtig hyggelig, men afslapning er der ikke meget af. Lørdag skulle jeg arbejde.Men i dag søndag var der heldigvis ingen planer. Lene, Bettina og jeg kørte på Skovgården for at træne vore kaniner, der skal med til stævne på søndag. Vi har ikke hoppet med dem i over en måned, så det var altså nødvendig de lige så et spring igen. Det var ret egoistisk, for vi fortalte ikke nogen vi tog derned, netop fordi vi ville have tid til vore egne dyr uden stress.Vi har 15 vi skal starte med på søndag og det er kun i let og middelsvær. De små dyr var flyvende, så de tager ikke skade af en lang vinterferie - tvært imod havde de alle lysten til at gå frem og vi havde roen til at hoppe netop den højde der passede kaninerne. Bettinas Lille La som kun har startet en eller to stævner prøvede hun lige af på den middelsvære, hans selvtillid struttede og halen var klinet hen ad ryggen, han går bare så højt på bagbenene, og Bettina er så stolt af ham. Til sidst satte vi lige nogle enkelte spring på svær for at se hvad han sagde til det, han sprang bare frygtløs, hvad skal han da ikke blive til. Da vi kom hjem mugede jeg lige de sidste bure jeg ikke nåede sidste gang, så min samvittighed er bare så god. jeg glæder mig så meget til hverdag igen, så man kan få tid til ens hobby igen . Nu skal nytåret bare overståes, jeg kan ikke fordrage det, netop fordi min hund altid har været så bange, og i aften kan jeg se Daimi også reagere på fyrværkeri, ikke så meget som Gianni, men halen bliver trykket og hun vil ikke ud og tisse. Vi skal være sammen med 2 hold venner nytårs aften, bare stille og roligt med god mad, og de har heldigvis sagt det var ok det blev her, selvom det ikke var vores tur til at lægge hus til, men jeg synes det er vigtigt Daimi var i trygge omgivelser, istedet for at være med et fremmed sted. Juleaften var hun også med, det nød hun meget, mine forældre er heldigvis ligeså tosset med hund som jeg er, hun fik så meget kæl og klap hun kunne ønske sig og midt på aftenen var hun pludselig væk, men det var min far også, så var de lige listet ud på en gå tur, for de trængte begge til frisk luft. Det var den opdatering, nu rejser Lene og den bærbare snart hjem, så må vi se hvornår jeg kommer på igen.
21. december.
Endelig lykkes det for mig at komme ind på min hjemmeside, min gamle skod computer vil ikke lade mig komme ind, men nu er Lene kommet hjem på juleferie medbringende hendes bærbare - så kom an nu får i 3 måneders opdateringer. I oktober havde vi en coach tilknyttet butikken, for at vi skulle lære af forstå hinandens forskelligheder bedre, så vi kunne samarbejde bedre og udnytte hinandens potientiale, det var rigtig sjovt at se på ens kollegaer på en helt anden måde, og det har virket siden, vi har altid haft det godt sammen, men har fået endnu større forståelse for hinanden, specielt i pressede situationer. Det har også været rigtig sjovt at få sat ord på sin egen type og kunne imødegå ens dårlige vaner. Bettina og Heidi skulle stå for stævnet i forbindelse med høstdage i Skanderborg. Det væltede ned med regn så vi var alle kolde og våde, det tager nu hyggen fra stævner, når det regner så meget. det blev tørvejr over middag, men ikke sådan helt godt vejr, vi fik afviklet stævnet og det var dejligt der kom så mange. Vi fik også tid til at komme i sommerhus i oktober måned, det var første gang uden hund, så det var meget mærkeligt, vi snakkede så meget om hende, så længslen efter en hund blev større og større hos mig, den frihed vil troede vi skulle have til at rejse mange gange om året, fik vi jo ikke fordi vi laver så meget andet i weekenderne, så som hopstævner og hjemmeværn. I oktober skulle vi også lave butikken om til jul, det tog en weekend, så var det klar. Fyens open blev jo aflyst, men da vi var opsat på at hoppe med kaniner, lavede vi mærkeprøver på Skovgården, det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi alle fik hoppet alt de med kaniner vi overhovedet gad. I den weekend fik jeg også besøgt Maria Banke, det har jeg gerne villet lang tid, men nu skulle det være, jeg ville så gerne se hendes lille paradis. Vi fik snakket en masse og jeg havde nogle af mine unge kaniner med for at lære dem at køre i bil, så de kom da også lige ud at hoppe lidt, det var en rigtig dejlig dag, med god tid- tak for det Maria. I november var vi til stævne hos Liza, hyggelig dag, men med alt for mange starter, så dagen bliver alt for lang, det er så svært at lave passende antal klasser, så folk gider at køre efter det, og så samtidig gøre det til et overskueligt stævne. Jeg begyndte at lede efter hund på internettet, for nu måtte det gerne være i det nye år. Jeg har altid sagt jeg gerne ville have hund igen, men jeg skulle være klar og det er en følelse jeg ikke kan sætte dato på. Jeg fandt en fin voksen hanhund på Fyn, men lige da vi skulle køre hjemmefra, ringede ejeren og sagde han havde solgt den til en anden på trods af at vi havde en aftale, kors hvor var jeg pist. Jeg ringede så rundt til nogle mennesker jeg kendte fra da jeg trænede min gamle hund, hvis de hørte om en god voksen hund, der manglede et nyt hjem var jeg klar. Jeg regnede med det tog flere måneder, men 3 dage efter fik jeg den første henvendelse og efter en uge havde jeg 2, 4 årrige tæver at vælge imellem, jeg har altid ønsket mig en ørekupperet hund, og da jeg ikke skal bruge den til udstillinger og konkurrencer var chancen her, og der var en på Sjælland som jeg gerne ville se, men vi skulle til Berlin d. 22. november, så det skulle vente til vi kom hjem. Men sådan skulle det ikke gå, opdrætteren ringede søndagen før om vi kunne hente hende, for hun fik en ny hund hjem fra udlande og havde ikke plads til hende mere end en uge mere, så havde vi jo muligheden enten at sige hun skulle sælge hende til en anden, eller køre over at hente hende med det samme (på sydsjælland)jeg var så opsat på den hund at vi kørte med det samme, Bettina lovede så at passe hende de 4 dage vi skulle til Berlin. Jeg var godt nok noget nervøs, en voksen dobermann vi ikke kender, i et nyt hjem, kunne hun styre det. Vi kørte over og så på hende og jeg prøvede at træne lidt med hende, hun virkede fornuftig nok, men det er svært at se på så kort tid. Hun var fed og havde hængepatter, så hun var ikke helt så smuk, som de billeder jeg havde set, men jeg ville have hende. Hun sov pænt hele vejen hjem, men om natten ville hun gø, jeg havde lukket hende inde i stue og køkken/alrum, så efter 5 timer overgav jeg mig og lagde mig op til hende. Næste nat fik hun et tæppe med i soveværelset, og sov roligt hele natten. Min nye hund hedder Daimi, et meget grimt navn, men det kan hun jo ikke gøre for. Hun er så kærlig og meget rolig indendørs, hun er ikke glad for at være alene hjemme, hun gør meget, men ødelægger ikke noget. Min gamle hun raserede nærmest vores stue de første år vi havde hende, det var derfor jeg ikke magtede en hvalp igen, så racen er nok disponeret for adskilleleses angst. Den største opgave bliver at lære hende at gå pænt på gaden, hun er en landhund og tror alt skal jagtes, fodgængere, cyklister og andre hunde. Det er rigtig dejlig at have hund igen, så kommer vi ud hver dag og det er så hyggeligt at ligge i arm når vi ser fjernsyn. Hun er en muse og rotte hund, derfor troede hun også hun skulle jagte kaniner, de 3 jeg har udenfor fik tur, med gø og springe op ad buret de første dage, men det er heldigvis de gamle, der var vant til den anden hund, så de flytter sig bare ind bag i buret, når hun tager på vej, så nu er de ikke interessante mere. Bettina klarede det fint at være hundepasser i 4 dage, så nu er det hende der har morgenturen hver dag. Det blev en noget broget november, 2 dage efter vi kom hjem fra Berlin, døde Johns far. han var gammel og svag, men ikke så dårlig at vi havde ventet han døde, så det var da lidt af et chok. December er jo altid travl i butikken, og med meget kort tid med dagslys, glæder jeg mig så meget til det bliver hverdag igen, så jeg kan komme til at træne og komme på lidt længere ture i dagslys. På den måned vi har haft Daimi, har hun allerede tabt sig og strammet patterne noget mere op, så nu er hun en hel pæn hund at se på. Jeg glæder mig også til at skulle igang med kaninhop igen, jeg har lige siddet og ført de store stævner i kalenderen, så jeg kan få fri. Weekenderne skal jo deles mellem hund og kaniner nu, så der er nok stævner der vil blive valgt fra, men jeg har også næsten været til alt i det forløbne år. Kaninholdet har jeg også tænkt lidt på, i år har jeg jo beholdt mange af mine egne unger, så til næste år skal der ikke fødes nogle kuld i stald Sommerly. Vi har 27 kaniner lige nu og det er faktisk 3 formeget, for mit mål var at have alle kaniner inde i stalden når det blev vinter, men nu har jeg jo taget imod flere aflagte kaniner i løbet af året, og heldigvis har alle de gamle valgt stadig at være friske. Jeg vil ikke forøge min bestand, da jeg gerne vil have tid til at hoppe regelmæssigt med dem alle sammen, men det kniber faktisk nu, heldigvis er der nogle friske unge hoppere på Skovgården der er søde til at motionere mine kaniner. 10 aktive hopkaniner og 7 veteraner er lige rigelig, desuden har Lene 4 til at bo herhjemme og Bettina har 6 kaniner, så det er altså mig der har flest. Jeg har dog lavet aftale om en lille ny der flytter ind til næste år, men det afslører jeg ikke endnu-den skal jo lige laves først. Nu har jeg en arbejdsdag inden jeg kan holde jul, vi var for mange på arbejde d. 23. så da har jeg fået fri, det siger man jo ikke lige nej tak til. Juledagene skal gå med familie og hygge, så er der lige nogle arbejdedage mellem jul og nytår, med bytte ræs, inden vi kan starte på en frisk efter nytår. Der er jo også lige et stævne d. 4. mon mine kaniner kan huske at hoppe, de når ihvertfald ikke at få noget træning inden, så de må køre på rutinen.
1. oktober.
Ja der er da rystende det er gået en måned siden jeg sidst har skrevet, men jeg må jo ikke have oplevet noget jeg synes andre kunne have interesse i at læse:-), men på flere opfordringer, så er jeg her igen. Det har været en måned med mange hopstævner. Det startede med et super flot og veltilrettelagt stævne hos søstrene Leed og Signe i Stensballe, vejret var helt perfekt og vi var mange deltagere - det var en meget god dag, mine dyr lavede vist ikke nogen resultater der var værd at skrive om. Kenzo er en frygtelig kryster, bange for alle spring på 1. gennemløb og laver 6-7 fejl for så at flyve fejlfri gennem banen på 2. gennemløb - jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal give ham mere selvtillid, andet end at træne på mange forskellige spring. Weekenden efter var der stævne i Galten, der skulle jeg starte alle mine små unger fra i år, så det var spændende hvordan de tog det - de var rigtig dygtige, usikre og lidt forvirrede, men i betragtning af hvor lidt de har været hjemme fra var jeg meget tilfreds med dem. Zantippe fik en 3. plads i middelsvær, det er første gang i meget lang tid jeg har vundet noget, hun er en meget speciel kanin, må ikke presses, ikke røres, men jeg skal stole blindt på hun selv klare opgaverne og blive lidt på afstand af hende - hun passer meget på ikke at rive ned, jeg synes ellers hun hopper fladt, men det er nu engang hendes stil og hun klarer det uden fejl. Jeg havde allernådigst fået lov til at låne Gucci med på eliten, og den gamle tøs fløj bare i 2. gennemløb, hun er så dygtig og vandt en 3. plads til mig og jeg har aldrig vundet noget i en elite klasse, men det er selvfølgelig heller ikke min kanin. Næste dag gik turen til Esbjerg, eller St. Darum i Rikke og Else Maries have. Et fantastisk romantisk sted, med store frugttræer, det gav os en lidt ny hopstil, meget foroverbøjet, for ikke at blive ramt af grene eller æbler- det lykkes ikke lige godt for alle, det kostede ihvertfald en disk. for Lene Bjerg, da hun blev slået ud af kurs af et lavehængende æble. De små klarede det meget fint, så fint at Kalaha vandt den lette med Lene som fører. det var et meget hyggeligt og afslappet stævne, vi havde tid til at sidde med kaninerne ude før start, så de vænnede sig til omgivelserne og det giver altså meget ro på. På hjemmefronter prøver vi på at ændre vores livsstil, John har været til læge og han er meget tæt på en diabetes 2 - den er der ikke endnu, men stilen med sundere mad og mere motion kan måske redde ham fra den, og jeg trænger også til en bedre kondi, så vi har været meget igang med nye kogebøger, med masser af grønt og masser af frugt, slik, chips og kager er blevet forbudt, eller ihvertfald noget man kun nyder i meget små mængder og jeg har i en uge cyklet en tur på 10 km. hver morgen - det kan jeg nok ikke blive ved med, men kan jeg bare motionere 3-4 gange om ugen vil det være fint. En søndag hvor det var så fint vejr, cyklede jeg rundt om Solbjerg sø, en tur på ca. 25 km og det er altså meget for mig. Nå vi havde fået plaget John nok med at han skulle cykle hver dag, både mine kolleger og Lene og Bettina havde været efter ham, så fredag aften ville han tage en omvej hjem på cykel for dog at gøre noget. Det var blevet mørkt og selvfølgelig møder han et vejafspæring, hvor blinklyset ikke er tændt i og selvfølgelig skulle han smide sig oven i det. Det kostede en skadestue tur, ingen brækkede lemmer, men en slået skulder som skal holdes i ro 14 dage. så sådan stoppede hans motion inden det begyndte, men så må han ud og gå tur istedet, så når jeg får nogle fridag må jeg ud og lufte ham, så ham kommer afsted. Sommerhuset er nu lukket for udlejning, så jeg håber vi kan komme derud nogle dage i efterårsferien, så må han traves langs havet, det er vist også mere motiverende. D. 27. var jeg igen til stævne, denne gang i Hee, et fint lille stævne, her klarede de middelsvære kaniner sig rigtig flot, de blev nr. 1-3-4 og 8. Alle kaninerne hoppede med mange fejl, de var lidt skræmte af nogle rustne svævebaner, men da det jo var et legeland vi var i er kan man jo ikke forbyde børn at lege, det var påfaldende hvordan de ældre kaniner ikke lod sig påvirke, hvorimod de unge var noget skræmt. Denne uger er gået med at tælle status på arbejde, det er for mig den værste uge på hele året - uproduktivt arbejde og hvert et viskelæder skal tælles - jeg hader det virkeligt, så iaftes da alt var kontrolleret af revisoren og lageret bogført, var det bare frem med rødvinen, så efter et enkelt glas - sover men så godt på sofaen. Nu kan vi se frem til en firmaweekend med en coach og der bliver sjovt, vi ved ikke hvad der skal ske, men hun har lavet en personlig profil af os alle og ud fra det skal vi lære at samarbejde bedre - vi har det i forvejen rimelig godt med hinanden - så det bliver spændende at se hvad hun vil gå ind og pille ved. Det næste vi skal lave er at bygge butikken om til jul, det er sjovt - sikke et puslespil at få alle varer til at være der, det skal vi gøre over en weekend, så med 2 arbejdeweekender på en måned, går tiden hurtigt. Fyns open er det næste stævne, men da jeg ikke gider at tage kaniner med kun for at hoppe en klasse, skal jeg igang med at lave klasse prøver til middelsvær kroget - vi prøvede i Hee, men der var der kun Xantippe der bestod - så det ender måske med 3 klasseprøver på en uge, som da jeg skulle rykke Cuba op i middelsvær lige , de kan sagtens hoppe det, men laver lige en enkelt fejl - der er ihvertfald meldt til i ms kroget, så må jeg jo trække dem, hvis det ikke lykkes at rykke dem op. nå jeg må hellere i seng, men det gør ikke så meget at sidde lidt længe oppe når der er 2 fridage i sigte.
27. august
Så måtte jeg igen sige farvel til en hopkanin, og man må sige vorherre tager dem ikke fra den ældste side. Karl blev 3 år og jeg har en hel flok til at sidde på 5-6 og 7 som bare er super friske. Han blev syg af en parasit på hjernen som Jørgen beskriver det og han kunne slet ikke holde balancen, han blev behandlet 2 gange uden resultat, så måtte det stoppe. Det var det samme der skete med min Fidus (bror til Adam) han nåede kun at blive et par år. Vejret indbyder ikke til meget træning om aftenen mere, ih hvor bliver det tidligt mørkt, så mon jeg når at få de 3 tøser rykket op til middelsvær inden Leed stævnet, det skulle jeg gerne, da jeg skal dømme den lette og nogen kaniner vil jeg da gerne selv hoppe med. Arbejdet er ved at være i den gamle gænge igen, travlheden ved skolestart er ovre, men nu skal vi på julemesse på søndag, så der er en masse varer der skal trækkes statistik på inden vi skal ned og købe ind. Så blev stuerne endelig malet, jeg tog mig voldsomt sammen mandag og tirsdag, så gulvtæppet blev rykket af og over halvdelen malet inden John kom hjem, så fortsatte han hvor jeg slap, vi har jo altid fri forskudt af hinanden- typisk - torsdag aften hjalp Lene med at lægge gulvtæppe på så vi var indflytningsklar, og når man går og roder med sådan noget bliver klokken nemt mange, så halv to torsdag aften måtte vi løsrive os og gå i seng, det er altså forsent når man skal arbejde dagen efter. Skønt er det og jeg fik det sidste sat på plads søndag. Lørdag stod i familiens tegn, John har en kusine der bor i København vi ser dem så sjældent, men de var i Jylland og ville giver middag, det var rigtig hyggeligt og vi var på restaurant ved Rørbæk sø, rigtig naturskønt. En anden gammel bil har vi også investeret i, en Suzuki Baleno st. car fra 92, nu rummer vor bilpark 3 gamle biler, så indkørslen skal pakkes præcist hvis de skal stå der alle 3. Det er nu meningen Lene skal have en med til Vejle, hun skal i praktik i Hornsyld og det er altså ikke så tit bussen går derud, derfor blev hendes far lidt blød om hjertet og købte en ekstra bil - det sker altså ikke så tit :-). Det er ikke det helt store der sker her, når nu man skal passe sit arbejde hver dag, men jeg glæder mig til alle stævnerne i september måned, lad os håbe det bliver rigtig godt vejr, jeg magter ikke det mørke efterår allerede sætter ind nu, det halm jeg skal bruge hele vinteren er heller ikke blevet høstet endnu, så solen må altså godt snart komme.
17. august
Så er jeg gået igang med at opdatere kaninerne på min hjemmeside, og det er da lige et størrer stykke arbejde, nu har jeg taget billeder af alle dem jeg ikke havde, så skal teksten bare sættes ind, men det tager altså lang tid, så hav lige tålmodighed. John er taget ud i sommerhuset for at male vinduer, så jeg har rigtig fred til at sidde her, aftalen var ellers jeg skulle tømme og male stuen i de næste 2 dage for jeg har også fri, bortset fra et møde imorgen eftermiddag - men hold da fast hvor kan jeg mange overspringshandlinger, så næsten alle kaniner er blevet hoppet med både igår og idag, jeg har taget ca. 60 billeder for at have noget til hjemmesiden, købt ind, lavet lækker mad, hentet flytte kasser, men tømme stue og male - nej, så hold da fast jeg får travlt imorgen:-) De små hopper ellers rigtig godt når de sådan bliver trænet regelmæssigt, Casino og Kalaha hopper så flot og højt over, så de er hel klar til at starte stævne, de er selvfølgelig usikre med at blive styret, men det er kun træning og nye påvirkninger der hjælper på det. Karl er jeg lidt bekymret for, jeg skal snakke med Jørgen imorgen, han vil ikke rigtig spise, men det er nu sket før, et værste er hans balance, han hopper 3 hop og mister så balancen som om han er svimmel, og han er slet ikke sig selv, jeg kan få ham til at spise brød og grønt, men piller rører han ikke. Nå dette var endnu en overspringshandling - hvad skal jeg nu finde på som det næste?
14. august
Tjaa hurtigt kan man komme ind i den daglige trædemølle igen, jeg synes bare ikke der er tid til noget som helst, jeg ville gerne træne noget mere med de små nye kaniner og de gamle er også forsømt, men enten orker jeg ikke om aftenen eller også regner det. Siden sidst har vi haft møde i hopudvalget, det var bare en rigtig dejlig dag vi havde, vi fik nærmest vendt hver en sten og kigget lidt ud i fremtiden, der kommer et referat i tidskriftet når vi lige har summet over alt det vi har snakket om og det regelændringer vi gerne vil have lavet skal godkendes af DK derfor kan vi ikke melde helt ud endnu. Fakta er at der bliver er DM i 2009 nemlig i Køge d. 9-12 april. Af stævner er der 3 i september at se frem til og jeg må se at få de kaniner der er blevet et år klasset op i middelsvær, de får aldrig pinde til stævner da de altid lige laver en fejl. Nu står der jo 4 små nye klar til den lette klasse, så må de " gamle" se at komme op. Vi lavede klasse prøve iaften på Skovgården, men vi havde lige fået lavet et killer længdespring som alle rev ned på, så ingen kom op, så vi må til at øve noget længde. 2 af de unger jeg har solgt i år træner i Horsens, det er skønt at se hvor godt de nye ejere takler dem, de hopper begge en let bane rigtig fint - trods det er helt nye kaninhoppere. I går var de Lenes fødselsdag, vi var i Vejle og spise på tapas restaurant, med hendes faddere + børn, det var rigtig hyggeligt, det er vist også noget jeg skal til at gøre noget mere ved, vi ser aldrig vore venner til lidt godt mad - alle weekender står der kaninhop på. Et af højdepunkterne siden sidst var bryllup i Skjern, vi havde besluttet at overraske dem og danne espalier, med vore kaniner foran kirken - og det var hele turen værd at se deres ansigter , det blev også helt fint med flag i stængerne til forhindringer i den ene hånd og kaninen i den anden. Lørdag var vi så til hyggelig grill fest, der var masser af kaninfolk, så Susanna og Poul Eriks kaniner blev studere nøje. Nå en ny arbejdsdag truer i morgen, så det er vist sengetid.
28. juli
Så er ferien slut og første arbejdsdag er overstået, det var nu helt ok at komme afsted igen, hyggeligt at blive opdateret af alle kollegaer, vi har vist savnet hinanden blev vi enige om. I weekenden var jeg hos Rebekka til hendes havestævne, det var rigtig hyggeligt, der var den hårde kærne af hoppere fra Sjælland også nogle få jeg ikke kendte i forvejen, men det kom jeg til. Vejret var så fantastisk og vi sov alle sammen i et stort telt i haven, Bek har en kæmpe have, så alt foregik derude, vi sov, spiste og hoppede der. Fredag da jeg ankom, var alle i fuld gang med at træne, da det blev mørkt og vi havde spist slik og drukket kaffe gik vi mørketur til stranden, jeg er vant til at færdes i det mørke Jylland, men skulle hilse og sige at Bek bor så langt ude ad små veje, at jyderne føler sig hjemme:-) Vi var 4 "gamle" koner, Bek´s mor, Mettes mor og Marianne, så inden vi fik os set om var klokken halv 2 og det var tid til at krybe til køjs. Lørdag startede vi med svær kroget, vi kunne mærke det blev meget varmt, så let og elite udsatte vi til senere. Vi var ude og bade, nogen med mere tøj på end andre, hvad siger Nathalie og Signe?, det var koldt, men vi kom under. 16,30 gik vi igang med let kroget, Mette skulle være føl og byggede en monster svær bane, 12 spring, vandgrav og mange sammensatte spring, det var rigtig sjovt, og ingen sure miner, for det var alle rutinerede hoppere - det var kun fedt med noget udfordring, 1 kom i gennem med 2x0 og nogle af pindene blev uddelt til kaniner med 2 fejl på en let bane, vi var enige om det var længe siden der var blevet uddelt pinde på let bane med fejl, men alle havde ens vilkår. Efter aftensmaden hoppede vi elite kroget, det var mest fair for kaninerne, så var temperaturen blevet tålelig. Men men men , de der sjællændere bliver aldrig trætte af at hoppe, så da klokken var næsten 22 skulle vil lave for sjov konkurrence. Det kunne hedde hop med hinandens kaniner, man skriver kaninens navn på en lap og trækker hvilken kanin man skal være fører for, også skal man hoppe en kroget bane med mindst mulig fejl, på hurtigst tid. Det er en konkurrence vi skal prøve igen, men bare med bedre tid, for til sidst skulle jeg bruge lommelygte for at se hvad der stod på stopuret, men sjovt var det. Klasseprøver skulle vi også have lavet, men nu var det altså mørkt, hvad gør man så? Så står man da bare op halv 7 og bygger en bane så vi kan nå klasseprøverne inden morgen maden: -) Vi hoppede alle lige klasser søndag formiddag, så vi kunne bliver færdig, til at pakke sammen og rydde op over middag. Stor tak til Bek´s mor for al forplejning og at ville åbne hus og have for hele flokken, det har været en kanon-kanin weekend. Ellers er den sidste uge af ferien gået med at male stue, vi har fået nyt gulvtæppe på, det var hårdt tiltrængt efter 13 år med hund, desuden har vi købt nye reoler, selvom det var vemodigt at sige farvel til de gamle, som har fulgt mig de sidste 30 år. Det er blevet rigtig pænt, men nu kan man så se hvor forfaldent og nedslidt resten af huset er, så det er bare at gå igang. I aften har jeg været nede og lufte mine små unger, nu skal jeg vist til at træne dem for alvor, så jeg får nogle små stjerner - famillien bag dem er ihvetfald i orden. Med 6 nye kaniner er der noget at se til, vi godt nok kun fået 2 hver, men jeg ved ikke lige hvor Lene og Bettinas engagement ligger mht til de små, så nu når ferien er overstået, skal de vist have kniven, hvis de skal have nye kaniner skal de også tage sig af dem, ellers bliver der måske et par kaniner mere til salg i Stald Sommerly.
18. juli
Vel hjemme igen fra en dejlig ferie på Korsika. Vi har været afsted alle 4 i telt, det var lidt spændende om 7 dage så tæt kunne gå uden de store skænderier, men det var slet ikke noget problem, det har været så hyggeligt og vi har grinet så meget sammen. Vi har været på ture rundt på øen, en dag i Bastia i den gamle bydel og ved havnen, vi spiste frokost på en lille fortovsbar i skyggen af store træer, helt som man ser i franske film, også travede vi en tur op på ciadellet hvor der var en fantastisk udsigt. Vi har flodbadet, det var slet ikke så koldt som man skulle tro ognår man trængte til varme kravlede man bare rundt på de store sten der stak op og blev gennembagt af solen. Om aftenen kørte vi op i bjergene og spiste på en afsides restaurant, hvor der ikke var andre turister. Vi har ikke selv kørt i bjerge før, så Bettina og jeg var skrælslagen, når der ikke er autoværn og bare dybt-dybt ned. En dag var Lene og jeg med på en bjergvandring, det var nok den største oplevelse på turen. Vi vandrede-kravlede i 5 timer, først til en sø Lac de Melo i 1711 m højde og derefter til Lac de Capitello i 2230 m højde, så tog vi lige lidt højere op, så vi rørte ved sne og kom helt op i bjergkløften så vi kunne se på den anden sider hvor der bare var bjerg række bag bjergrække. Det tog godt 2 timer at komme derop og det tog ligeså lang tid at komme ned. På vejen ned standsede jeg tit og så op på tinden og kunne ikke forstå man havde været deroppe for det så fuldstændig ufremkommelig ud, men man snoede sig på en eller anden måde op, uden jeg på noget tidspunkt følte det var farligt.Jeg har fundet enhjemmesied med fotos derfra, det kunne ligeså godt være os der havde taget dem, for sådan så der ud. http://www.marcatweb.de/galleries/melo-capitello2001/ Ellers har vi badet og solbadet, vejret har været helt perfekt ca. 25-30 grader hver dag og masser af skygge på campingpladsen så når det blev for meget, kunne vi sidde og læse udenfor teltet. Hjemturen blev lidt sej, flyet fra Danmark,der skulle hente os var 1,5 time forsinket og da vi kom til Kastrup fungerede indtjekningen ikke, så det skulle foregå manuelt, 2 timer i en lufthavn mellem 2,30 og 4,30 om natten der ikke sjovt, endelig afsted til Billund, så vi var i Skanderborg kl 6,30, da var det præcis 12 timer siden vi havde pakket kufferten i bussen på campingpladsen, vi har aldrig været ude for så meget forsinkelse på charterrejser før, så Sterling og Københavns Lufthavn får ikke mange point her. Det var så også det eneste sure på hele ugen og det har været alle pengene værd. Jeg fik en bonus da jeg havde 25 års jubilæum i Bog & idé, desuden har jeg sparet de ekstra penge op, jeg har tjent i Vejle de 3. måneder jeg var der, de skulle bruges på en rejse til min familie - så deres omkvæd har hele ugen været: "ingen kvaler, mor betaler" og det har jeg gjort med glæde, for vi har haft en rigtig god ferie. Nu er der kun en uge tilbage af ferien, stuen skal males og have nyt gulvtæppe, det er hårdt tiltrængt. Et "lille" aftenstævne på Skovgården på tirsdag skal også klares, det er da utroligt en hverdags aften midt i ferien kan tiltrække over 70 startende - det er jo et luksusproblem, det er da dejligt, jeg tror der er mange der har nogle store unger der skal startes for 1. gang, så det er vigtigt der er tid til 2 gennemløb. Kaninerne har Heidi og Mette passet, så de havde de rigtig godt da vi kom hjem, Polo hænger lidt, men han er gået meget i fæld og han er i forvejen en træt gammel mand, men han spiser alt sin mad og ser ikke almen dårlig ud - så han får da lov at blive lidt endnu - det bliver en sorgens dag når han ikke kan mere, det er den kanin der ubetinget har betydet mest for Bettina. Babyerne har boet hos Heidi og Mette, de er bare blevet store, men de er også klar til at flytte hjemmefra næste lørdag. Næste week-end er der stævne hos Rebekka, jeg tror der kommer mange sjællændere jeg slet ikke kender, så det glæder jeg mig til, jeg har jo god tid, når jeg ikke har kaniner med - så ud over jeg regner med ,at jeg skal dømme, bliver det bare rent hygge. Vaskemaskinen arbejder non stop, Bettina når lige at være hjemme ca. 30 timer inden hun sidder i en flyver igen, hun skal med 3 veninder til Mallorca i en uge - så hendes største problem på vejen hjem var hvis hendes kuffert blev væk , så havde hun ikke noget sommer tøj til hele den næste uge, men heldigvis den er vist snart pakket og klar igen.
FERIETID:-) Nøj hvor jeg nyder at have ferie. Ferien startede med 4 skønne dage i Herning på Landsskuet, vi havde iår en utrolig hyggelig lejr - vi var ikke så mange som sidste år derfor blev det slet ikke stresset. Det at vi hoppede så mange uofficieller klasser, gjorde også at det blev mere afslappet og levede op til mit motto: Kaninhop er kun for sjov. Tommy tog mange billeder og det lyser ud af os alle hvor sjovt vi havde det. Til duelhop er det tydelig at se, selv dem der hopper griner mens de hopper. Så havde vi fint besøg i stalden, Prins Joakim skulle åbne skuet og var lige forbi og se kaninhop, jeg opdagede de nu ikke, men Susanna og Gitte skulle vist være grinet kongeligt af:-) Et andet højdepunkt, var at vi skulle medvirke ved skuets aftenshow, det var Jørgen Konge der styrede showet, han er en kendt hestesportsmand, med speciale i køreheste, har er meget dygtig til at organisere div. optog og lignende, så vi fik en klar plan over hvor og hvornår vi skulle ind. Han spekede opvisningen og fortalte kaninen var eneboer i naturen og derfor ikke trives i store flokke, det var ikke noget vi havde fortalt ham, så derfor var det så dejligt endelig at møde en der fortalte det helt rigtige. Vi skulle vise kaninhop på en vogn spændt for en traktor, mens den kørte langsomt rundt i den store ring, det var en udfordring som 4 af hopperne klarede til UG - sejt at være med til. Vejret var for os helt perfekt, men alt for varmt til kaninerne, derfor måtte vi aflyse hop 2 eftermiddage også udsætte det til aftenen, hvor det var lidt mere køligt, vi havde ikke så meget publikum, men masser af plads og kunne hoppe ude. Vi var lige en passende antal deltagere og kaniner, så vi fik snakket sammen allesammen og klasserne var ikke så store at det blev for træls. Elliminator høre landsskuet til, der var flere af pigerne der var træt af at de kun måtte have en kanin med, derfor blev der lige hyret 4 mødre som jockey, men Signe havde nu valgt den forkerte kanin til sig selv, det blev nemlig hendes mor der vandt med Otto og de siger hun aldrig har hoppet med kaniner før, så klarede de lige en elite bane med kun 1 fejl - så flot gået, mon ikke hun fortsætter med at være aktiv kaninhopper nu. I det hele taget klarede de mødre sig rigtig godt, og vi fik Marias mor overtalt til selv at skulle have en kanin og ikke kun Marias brugte, derfor har de idag være for at se Cubas lille vildtgrå hun og den flytter til Hørning når den bliver 8 uger og bliver en af de mest forkælede kaniner jeg kender. Jeg vil helt sikkert gerne være med til at planlægge Landsskue lejr igen til næste år - man bliver helt høj af 4 så sjove dage. Nu går vi og nyder at have ferie, får lidt fornuftigt lavet, ryddet op div. steder, idag er al vores tøj blevet gennemgået og smidt ud , det vi aldrig bruger, så giver vi os selv tid til at drikke kaffe og hygge ind imellem, skønt ikke at skulle kigge på klokken og gå i seng når man er søvnig for først at stå op når man vågner af sig selv. Fodringen af kaninerne må også gerne tage lang tid, lige nu er ungerne så søde, man skal proppe dem ind når man åbner lågen, eller falder de ud, i aften har jeg stået derned med hele overkroppen inde i buret og de kravler op af jakken , bider og krasser i den, de er helt specielle - men det siger jeg jo om hvert kuld jeg har, fakta er at jeg i år har haft 3 meget gode kuld og hvor er der dog meget forskel på disse kuld, sammenlignet med de udstillings kuld jeg har haft før. Nå sengen kalder, imorgen er der endnu en oprydningsdag - uhhhh jeg elsker ferie:-
23. juni
Midsommer - vemodigt - jeg elsker de lange lyse aftener og nu går det den anden vej. Det er tanken om de skønne aftener der holder humøret oppe i december når jeg knap nok når at se det er lyst, lige så snart vi bare er få uger inde i januar og man kan mærke dagene bliver længere kommer energien tilbage. Vi var til et rigtig hyggeligt stævne i Århus i søndags. Inde midt i byen på en skoles boldbane, selvom det regnede lidt fra mogenen af var det ikke koldt og netop gråvejret var behgeligt for kaninerne. Det var helt stille vejr, så det var da en befrielse at pindene ikke fløj om ørene på kaninerne ligesom sidste søndag. Mine kaniner hoppede rigtig fint, ikke til medaljer eller pinde, men så længe de gør fremskridt er jeg tilfreds. Karl hoppede med 2 fejl på den svære det er de bedste han har gjort, jeg tror ikke på han kan hoppe elite, så derfor behøver han ikke få pinde på den svære. Kenzo er stadig en bangebuks, men det bliver også bedre og han hopper efterhånden nogle flotte 2. gennemløb. Chico stillede op på ms for 1 gang og lavede 4 fejl, det var nedrivningsfejl, så når hen bare hopper jævnt og frygtløs frem, er jeg meget tilfreds. I længde fik jeg en 4 plads på 140 med Marco, det er dejligt den gamle dreng kan endnu, jeg tror han får nyt liv efter at komme ud igen, i dag har han været så parresyg i buret han ikke har været længe. 5 og 7 plads på 120 med Karl og Chico er også fint, der er mere i dem, så med lidt træning kommer de længere ud. Kenzo kom over 1 m. men når han begynder at rive ned mister han selvtilliden også springer han ikke til, det var fint for ham også. Så var der jo lige frokosten, den var rigtig lækker, en skam vi ikke havde lidt mere tid, med sådan en alsidig buffet kunne man sagtens have brugt en time mere:-) Næste jeg skal koncentrere mig om er Landsskuet, vi var kommet alt for sent i gang med planlægningen i år, så campingpladserne blev bestilt for sent til vi kunne få vores sædvanlige pladser, men med stor velvilje og rykken rundt fandt de 8 pladser til os så vi kan ligge samlet, og det er det vigtigste. Nu stiller vi bure op på søndag og så kommer den rigtige dyrskue stemning, det er bare et helt andet liv vi lever de dage i Herning som om man helt glemmer livet udenfor pladsen og det er afstressning så det batter. Nu har vi haft Celica til at bo i nogle uger, det var meningen Lene skulle låne hende som hopkanin, fordi Heidi ikke rigtig brugte hende, men så fik Mette lysten tilbage til kaninhop og hun har kun gamle Manuel og Dumbo, så måtte Celica tilbage hvor hun kom fra, samtidig forelskede Mette sig jo i den lidt hidsige kanin jeg havde fået til opdragelse fra Susanna og Poul Erik, så Rosemarin eller Prinsessen som vi kalder hende flyttede med, så har Mette da noget at træne med igen. De små Cuba unger er så søde nu, og Bettina har fået valgt hendes nye, så de 2 sidste er til salg, jeg tror virkelig der er noget i de unger også er de så kælne allerede - Cuba er en meget tålmodig mor og er blevet meget rolig af at have unger, et bliver spændende at se hvordan hun reagere på en sele igen, når barselsorloven er ovre. Nå sengen kalder, nu sidder jeg igen alt forsent og hænger her - godnat.
18. juni
Nå jeg kan ikke lige huske hvad jeg ville skrive om i søndags, da jeg blev afbrudt, men så kan jeg da starte på noget nyt. Jeg har solgt den sidste unge fra Diaz kuld, nu er der kun lille hvide Casino tilbage og hun er altså min. En mor ringede søndag aften, de havde set kaninhop opvisning til byfest i Voreladegård, og havde før talt om at gå til kaninhop, så nu blev interessen vagt igen. Det er dejligt at have kaniner på lager, når den rette køber henvender sig, her havde familien en kanin i forvejen, og deres mor havde avlet hermeliner til udstilling engang. De vil så starte til hop i Horsens, så jeg får jo lejlighed til at træne den lille rigtig fra starten. Nu har vi faktisk fået 4 nye hoppere i foråret, så nu må vi altså gøre noget for dem, så de kommer til at føle sig godt tilpas. det er nok nemt nok her i sommer , hvor der er god plase, men til vinter når vi ikke har plads til så mange spring, skal vi nok have lavet nogle regler for hvornår banerne sættes op - så der bliver plads til alle. I aften har jeg gået ude og trænet med mine egne dyr, jeg elsker de stille sommer aftener, hvor det bliver sent mørkt. Jeg havde Casino og Cæsar i sele, det lader de sig ikke mærke af, de springer bare glad på opdagelse. Så hoppede jeg højt med Kenzo, for at træne ham på højder og der er altså ikke spor i vejen når det er hjemme i haven. Lille Rosmarin, eller Prinsessen som det nok bliver til, har den flotteste hopstil jeg længe har set, hvordan hun kan få en krop bygget af krydsninger af Dværgvædder og Hollænder på den måde fatter jeg ikke. hun svæver over springene, løber hurtigt frem, søger selv springene og er ikke bange for noget.Jeg var så heldig jeg fik vækket Cubas unger, de kender min stemme nu, så når jeg roder i reden, kommer der nogle små hoveder op, og i dag løb de rundt i hele buret, selvfølgelig for at få en pattetår, så Cuba blev helt irriteret. I dag er trøjerne kommet vi skal bruge i Herning, det er lang tid siden vi har fået nye, så da vi skulle have lavet nogen informations bluser til udstillingsfolket, var det nærliggende også at lave nogen til hopdeltagerne. Nå jeg må vist komme i seng, jeg er frygtelig træt hver morgen, så jeg tæller dagene til ferien, nu er der kun 8 arbejdsdage - så har jeg 4 ugers ferie, det er længe siden jeg har glædet mig så meget til ferie.
15. juni
Jeg har haft problemer med at få lov til at komme ind på min hjemmeside, derfor ingen ny dagbog længe, eller de lovede billeder af Cuba´s unger. I dag har vi været til et hyggeligt men blæsende stævne i Viborg, Liza og Camilla var arrangør. Vi var vel 10-12 hoppere med 50-60 kaniner, jeg havde selv 6 med, med svingende præstationer. Chico er en spade til lette baner, han skal vist have en oprykning til MS kroget, det er som om han slet ikke ser et spring når det er så lavt, men det er jo nok min egen skyld da jeg nogle gange hopper svær med ham, netop fordi han begynder at kunne disse højder. Karl hoppede fint, vist 2-3 fejl sammenlagt, men går selv og søger springene, resultater er jeg ligeglad med med Karl og Kenzo, kan de komme til at hoppe stabilt ms kroget og svær lige i løbet af året er det fint. Kenzo er uden selvtillid, så han skal bare præsenteres for så meget forskelligt som muligt, nye steder, nye spring og nye lyde for han synes alt er farligt. Hjemme i haven og på Skovgården svæver han over springene i så flot stil, men det glemmer han fuldstændigt at han kan, når han er ude. Diaz fik pind på let kroget, desværre var der faldet en pind af bænken så vi fik en gratis fejl, det er nu bedre at hoppe 00 fortjent. Det var 1. gang hun var med efter hun har haft unger og hende tror jeg på, hun går bare på springene og synes det er sjovt. Gamle Marco var med for at hoppe længde, og det kan han stadig, blev nr. 2 på 140 cm. ikke imponerende, men det nye Libra Artic længdespring er så lavt, at næsten alle kaninerne sprang ud over siden, de kunne se det var den letteste måde at komme over og valgte den, næste gang jeg kan have indflydelse på sådan en konkurrence bliver der sat spring på siderne, som i Sverige, så kan kaninen læse hvor springet skal springes. I det hele taget var det ikke blændende kaninhop der blev vist idag, men vilkårene var ens for alle og vi har jo været forkælet med dejligt vejr og trimmede græsplæner i alle de tidligere stævner i år, det var en udfordring både for mennesker og dyr. John skal bruge computeren fortsættelse følger.
4. juni
Mandag aften måtte jeg køre den tunge vej ned til Jørgen for at få Lakiesha aflivet, hun havde ikke spist i 14 dage og havde derfor tabet sig meget. Jeg havde hende med for han skulle se på hende 6 dage forinden og han sagde hun bare skulle have kærlig pleje, men der ikke var noget at gøre, han mente det var fedtlever eller noget med nyrerne. Hun blev bare mere stille og mat og jeg kunne ikke holde ud at se på det mere. Samme aften ringede nogle af mine gamle hoppiger, om jeg ville have de sidste 2 af deres kaniner hjem til mig at bo. Det var dem der også havde Vip´s Bølle, men nu var de så klar til at komme af med de sidste kaniner. De havde for 3 år siden købt Hot Spot af mig, fordi de elskede ham så højt og trænede ham hver gang vi var til kaninhop, så jeg besluttede de nok gav ham mere opmærksomhed end jeg kunne. Da de begyndte at sælge ud af deres kaninbestand bad jeg dem om at sende ham hjem til mig igen hvis han skulle væk, men det var de ikke klar til den gang, men nu skulle resten væk, for de fik bare foder og ikke nok opmærksomhed, så var det bedst de kom andre steder hen, så med i "købet" fik jeg en 2 år gammel hollænder han. Han er blevet hoptrænet fra han var 8 uger og er meget kælen, nu vil jeg se hvordan han hopper også skal han sælges, det kunne blive alletiders kanin til en begynder. De er begge velplejet og passet godt, så det er ikke sådanne kaniner der er blevet forsømt og vanrøgtet. Hot Spot er nu 7 år gammel, så han skal blive hos mig indtil han ikke kan mere og det har jeg set før at det kan komme pludselig når de er så gamle. Cubas unger vokser fint, jeg kan slet ikke lade være med at rode i reden morgen og aften, og hun er så ligeglad. Nu har jeg fundet ud af at de 3 lyse, ubestemmelige bliver til 1 madagascar og 2 kappetegnet, de var bare så lyse at jeg ingen aftegn kunne se da de var få timer gamle, de 2 sidste bliver vildtgrå det er der ingen tvivl om. Jeg synes bare de er så små, nu jeg har set på de andre de sidste 7 uger, men hold fast hvor er de livlige - et rigtig spændende kuld. Jeg talte lige mine kaniner i aftes 36 stk. også skulle jeg skære lidt ned når jeg nu ikke skulle have udstillings kaniner mere - det virker åbnbart ikke - det eneste der virker er vist at smide burene ud for er der bare et tomt bur, så pyt en kanin fra eller til. Nu vil jeg nyde min fridag i morgen, en dag helt uden aftaler også lade op til de næste mange weekender med stævner.
1. juni
I dag har vi haft stævne på Vester Mølle, en rigtig hyggelig dag, med kun 47 starter, vi så noget ikke så kønt elite kroget med mange fejl, og bagefter noget flot svær kroget, med ikke nær så mange fejl. Jeg ved ikke lige hvad der gik galt med de elite kaniner idag, måske kan de ikke finde ud af det når det er dem vi starter med. Let kroget var også svær, 10 spring og de var næsten alle topsat, kaninerne hoppede nu ellers pænt men kun en gang 0+0 og derefter 11 med kun 1 fejl. Vi fik snakket datoer med Århus og nu ligger der en stak stævner og venter de næste 3 måneder. I går fik jeg hentet ny forsyning af halm, jeg har jo et fjernlager i Midtjylland og henter blot 10-15 baller ad gangen, det har jeg plads til herhjemme, så får jeg jo også begge hold forældre besøgt samtidig. Da jeg kom hjem prøvede jeg at gøre som Maria Banke, sætte et spring i løbegården også se hvad ungerne synes om det, mærkeligt det har jeg aldrig tænkt på før. Sidde sådan en stille sommer aften og se på en flok 7 ugers unger der spurter frem og tilbage over et spring, det er fantastisk. De har ingen forbehold, de springer bare flyvende frem og tilbage, det må da modne dem så når de ser et spring ved de hvad de skal gøre. Nogle af ungerne søgte springet mere end andre, men jeg har frygteligt svært ved at vurdere hvilken kanin der er bedst, netop her ved springet var det de unger jeg ellers har placeret midt i herakiet, der sprang allermest, men så kan det være det er helt anderledes næste gang jeg prøver dem af. Skønt har det ihvertfald været at følge de 2 kuld jeg har haft i år og det er slet ikke til at forstå de rejser hjemmefra på søndag, godt jeg skal beholde så mange iår. Heldigvis fik jeg en ny forsyning i aftes, mens jeg gik og puslede med halm og unger begyndte Cuba at plukke sig, jeg lod hende være og arbejdede bare videre, og jeg gik nok derude et par timer og inden jeg gik ind havde hun den flotteste rede med 5 små unger i. I aftes mærkede jeg bare efter om de var levende og talte gennem ulden, men i morges kunne jeg ikke sove af spænding da skulle jeg ud og tælle og se farver, 5 stk, 2 vildtgrå, som far Cool og 3 meget lyse men ikke hvide, så gad vide hvad det bliver til. Cuba har været meget hysterisk de sidste 14 dage, gryntet og spruttet bare hun så mig, men jeg måtte gerne fodre hende, bare ikke bevæge mig forbi buret. Hun gør det stadig, men hvis vi giver hende en mælkebøtte, må jeg gerne stå med hele overkroppen inde i buret for at rode i reden, det er hun fuldstændig ligeglad med, så hendes sprutten, det forstår jeg ikke rigtig. Så kan vi se frem til en dejlig kort uge, sådan en fridag midt i det hele er skønt, jeg må indrømme det er ikke rengøring og oprydning jeg gør mest i lige nu, det ligner en svinesti herinde, men hvem kan dog gå inde og gøre rent, når vejret ser så fint, så tiden bliver brugt i haven, og når det så blive mørkt hænger jeg her foran computeren, måske en fridag kunne gøre et eller andet så jeg tog mig sammen - det vil den næste uge vise:-) Godnat og sov godt.
28. maj
Så er endnu en weekend overstået med et hyggeligt stævne, Lisettes far havde bare gjort så meget for at vi skulle have det godt, der var sat 2 pavillionner op for at skygge for kaninerne og der var frisk kaffe på kanden til os "narkomaner". Tidsplanen var rigtig fint, det gør mig så glad, når de unge tager noget initiativ og får noget godt ud af det. Lisette havde fordelt arbejdet, så det ikke var de samme der skulle sætte pinde op og tage tid hele dagen, det var en brandgo idé, kan man hoppe med kaniner kan man også hjælpe. Søndagen gik med at vise kaninerunger fram, det er så hyggeligt de sommer dage, hvor folk bare kommer uforpligtende forbi, jeg nåede dog at få slået græs og luftet alle kaninerne, men synes stadig der er meget mere der trænger til at blive lavet herhjemme. Mandag morgen havde jeg undtagelsesvis slet ikke lyst til at gå på arbejde, så jeg kunne da være så meget på tværs, at mine gode kollegaer sendte mig hjem 13,30 på afspasering, da der ikke var en disse at lave i butikken og jeg meget hellere ville hjem og køre på container pladsen og lave andre fornuftige ting. Tirsdag aften var jeg hos Jørgen for at få øremærket ungerne, Lakiesha var med, hun har ikke spist piller i 10 dage nu og er altså ved at være noget tynd, hun vil kun spise lidt grønt en enkelt gulerod og drikke vand. Jørgen mente hun havde slidte nyrer, og havde nok ikke så mange måneder igen, så nu må vi se om hun kvikker op, ellers må hun afsted, hun hænger noget med skuffen når hun sidder i buret. I aften er jeg blevet ringet op af Kaj Thaysen, så nu er hopudvalget endelig på plads, så nu kan det blive officielt at jeg er kommet i hopudvalget, vi er 5 personer og skulle helst snart kunne mødes, så vi får udvalgets arbejde lagt på skinner, det har været underdrejet i hele 2008, så mon ikke der er et par opgaver der skal løses. I kaninstalden hos Jørgen får vi altid drøftet mange ting, og han fraråder os at krydse Storebælt med kaniner efter midten af juli, så når jeg gerne vil deltage i Rebekkas stævne bliver det uden dyr. Jeg vil nu satse på at komme afsted, blot for hyggens skyld, så må vi lave nogle småstævner herhjemme, for der kommer jo mange små nye, vi skal prøve at hoppe med i løbet af sommeren. Vi må have kalenderen frem imorgen til træning, det har været så godt de stævner Århus har haft om aftenen, 30-40 starter på de lette baner, det kan man nå på 2 timer, vi skal have alle de lette dygtige kaniner sorteret fra jo flere stævner, jo flere pinde så de kan forsvinde op i middelsvær. Det er også overkommeligt at køre 20-30 km en sommeraften og måske hvis det er i ferien kan der komme nogen der bor længere væk. Vi har jo også så mange dommere i vores egen forening, så må vi jo bare skiftes tilat dømme, det plejer vi nu også nemt at kunne finde ud af. På Søndag skal vi have vores Vester Mølle stævne, det ser ud til at taktikken med at holde 2 lette stævner på en dag med færrer starter er lykkedes, nu ved jeg så ikke om Maria drukner i starter på Fyn, men vi kan nøjes med ca 40 kaniner i 4 klasser, det når vi vist fint. Så må vi stønne i skyggen indimellem, hvis vi får de 30 graders varme de lover. Vores stævne foregår nærmest på søbredden, så må vi jo hoppe i og køle os.
17. maj
Der sker så meget for tiden og jeg har villet skrive her hele ugen, men klokken har bare passeret midnat hver aften og så orker jeg ikke. Søndag skiftede humøret fra vældig glad til meget bekymret. En af Xantippes unger sad pludselig i et hjørne og krøb sammen, ved nærmere eftersyn havde den tynd mave. For 2 år siden mistede jeg et helt kuld udstillingsunger af Coccidiose og det så sådan ud i starten, så i skræk senariet sagde jeg bare farvel til hele Tippes kuld og da jeg jo ikke skal have unger på hende igen ,var jeg meget ulykkelig. Familien fra Horsens som var intresseret i en af ungerne kom og kiggede og jeg kunne kun sige: forelsk dig ikke for tidlig for det kan gå galt og det er ikke særlig sjovt når det er ens første kanin, buret er bygget og står kun og venter derhjemme. Og hvilken familie, de var bare så engageret alle 4, en drømme familie at sælge kanin til. Om aftenen da jeg fodrede var han heldigvis klar igen, jeg havde givet dem hø og taget foderet fra dem om eftermiddagen, men de virkede alle livlige og sultne, så jeg gav dem lidt - heldigvis farede alle i foderet og der har ikke været spor siden. Jeg kunne skrive en sms til Lene (drømmefamilien) at hun kunne godt begynde at glæde sig for alle unger var friske.
Mandag var vi på familie besøg hos bedsteforældrene, vi var afsted alle 4 det var rigtig hyggeligt, der er ikke ret tit vi er sammen allesammen - vi er faktisk lidt nogen fjolser til familiebesøg og selskabelighed i det hele taget.
Tirsdag skulle vi have konkurrence i let lige her på Morten Børup skolen, da jeg planlagde stævnet, tænkte jeg der kunne komme nogle stykker fra Horsens og Århus, så havde de ikke så langt at køre, men der kom masser, vi havde 49 starter med folk fra Esbjerg, Skjern, Fredericia, Horsens, Århus og nord for Randers. Det var en rigtig hyggelig aften, Jonna havde bagt kage, hun og Tommy kom og kiggede på, Betina Miller kom forbi så vi var bare så mange fra gamle dage de vi havde kanin hop træning her i Skanderborg. Jeg lavede lidt statistik på deltagerne: 20 deltagere, 11 var over 18 år, hvis man tager hele forsamlingen med var vi 9 dommere (var der nogen der sagde vi mangler dommere). 19/49 hoppede 0+0 og 8 af dem fik sidste pind til oprykning, så kan der måske tynde lidt ud i antallet i de lette klasser.
Else Marie og Rikke kom lidt før stævnet, Else Marie skal have en af Xantippes unger, det skulle være en lille vidltgrå hun og den valgte selv sin nye ejer, den spaserede lige ud i favnen på hende. Jeg har mærket dem med lidt neglelak i ørerne, så jeg kan kende de 3 brune og lyserød er bare en være bølle, det er den der er fremme hele tiden og den der dratter ud af buret, hvis jeg ikke er hurtig nok, nu står der en halm balle lige nedenunder så der sker ikke noget.
Onsdag var bare alm. arbejdsdag, men torsdag var jeg på Handelsfagskolen i Skåde, den teoretiske del af uddannelsen til at blive butiksassistent med speciale boghandel, skal tilpasses, den dagligdag der er i butikkerne, dvs. moderniseres og tilpasses den elevgruppe der søger uddannelsen. Jeg har fået lov til at være med på afbud, jeg er cencor derude i forvejen og vi har haft mange elever gennem butikken her i Skanderborg, så jeg burde også have forudsætningerne. Det var meget spændende af være med til, det var kun lige 1. udkast og brainstorm, så vi skal mødes igen for at få det strikket rigtigt til. Boghandlerforeningen og kæderne har sat penge af til en kampagne, hvor vi skal få nye elever til brancen og ikke mindst oprettet nye lærepladser, så vi sikre vi kan blive afløst af faguddannet personale når vi går på pension. Der er bare ikke mange der kan se fordelen af at have elever, hvorimod jeg synes daglig dagen må være tom uden at skulle forklare og give videre af sin viden, det gør at man skal være mere på dupperne, og unge i dag stille heldigvis krav til deres læreplads, så jeg synes det er rigtig sjovt at kunne give det videre man kan.
Torsdag aften var jeg til hoptræning, Chico er lige rykket op i MS lige, men banen var sat op til svær, så pyt jeg prøver. Det var ikke mange han rev ned, han er frygtløs den dejlige kanin, da den blev sat ned til MS svævede han bare langt over springene, han er min øjesten den lille gut. Da vi var på lejr i Skjern, så vi på et par hunner PE havde til at sidde, der var noget hidsige, Susanna mente bare de skulle aflives, de var bestemt ikke for tøsedrenge, men jeg har tænkt så meget på de kaniner siden, men jeg kan jo ikke slæbe alt hjem der falder på min vej. Nå jeg spurgte om de var væk, ellers ville jeg gerne have dem hjem og prøve dem af. PE troede på at hidsigheden kunne omstættes til noget godt hop - så han ville beholde den ene, men den anden måtte jeg gerne få hjem. Hun var så med i tirsdags, og 2 dage så havde jeg bare forelsket mig, hun er så kærlig kravler ud på mine arme og skuldre når jeg står ved buret, når hun sidder oprejst sidder hun så højt at det kun er spidsen af forkløerne der rører underlaget - hun har en fantastisk holdning - så nu er hun min. Jeg har haft hende lidt i sele i haven og hun springer så glad afsted - ikke spor bange, næste gang sætter jeg lige et enkelt spring for at se hvordan hun takler det. Py ha jeg kan godt se der bliver mange at træne op hen over sommeren, men det er det jeg synes er allersjovest, desuden har Lene og Bettina ikke så mange nye kaniner, så må de også igang.
I dag lørdag har jeg været til repræsentantskabsmøde i Danmarks Kaninavlerforening, selve mødet fik jeg ikke så meget ud af, jeg synes nok de bruger meget krudt på en forening der har så få medlemmer, skulle det virkelig være nødvendig at bruge så meget tid på hvordan grænserne skulle gå og hvordan man burde samarbejde foreningerne imellem og er det nu nøvendig med så mange forskellige udvalg, det var det nok i "gamle dage" da der udelukkende var slagte og udstillingskaniner, men jeg føler tiden er løbet noget fra dem. Jeg ville egentlig ikke have været med til det, da jeg ikke synes det berører vores dagligdag med foreningsarbejdet og da slet ikke i Horsens, hvor det næsten udelukkende er hop, men jeg er blevet spurgt om jeg vil træde ind i hopudvalget, og det har jeg sagt ja til, derfor har jeg også en forpligtigelse til at sætte mig ind i hvordan selve organisationen fungerer. jeg har slet ikke udstillingskaniner mere, og det er kaninhop der intresserer mig meget, jeg synes vi ser en stor forandring i deltagerne der dyrker kaninhop, i dag i forhold til bare 3-4 år siden. Det vil jeg meget gerne være med til at præge og udvikle. Nu er det blevet mange flere voksne der dyrker kaninhop, der hvor det var lille Louise på 7 år, som havde en kæle kanin i baghaven der skulle prøve at hoppe, det ser vi ikke så meget mere, hvorimod der er blevet meget store piger, og voksne med kørekort, der turnerer landet rundt til hopstævner. Vi skal huske at alle skal være velkommen i vores forening og huske på at tilgode se alle ønsker, også de små der kommer til træning og ikke har mod på stævner - jeg ville nok også blive skræmt, hvis jeg som ny, så hvor dygtige de store og voskne er - og slet ikke have modet til at stille op til bare et lille lokal stævne. Der springer så mange nye hopafdelinger frem, det bliver spændende at kunne hjælpe dem igang, fra det stade de nu engang er på. Jeg ser nu stadig en specialklub, noget lignende Dværgkaninklubben, være det idelle for vores sport, så kunne bestyrelsen blive valgt på demokratisk vis, istedet for de skal udpeges af nogen der ikke ved så meget om hop. Forslag til hvordan en specialklub for kaninhop kunne se ud modtages gerne.
Det er vist godt jeg ikke oplever så meget i hver uge, sengen kalder, vi skal være friske til imorgen, hvor der står opvisning/træning på Glud Museum på progtammet. De holder fåredag og vi var med sidste år, det var rigtig hyggeligt, det er bedst at lave opvisning for folk der intresserer sig for dyr i forvejen - det får man meget godt snak ud af.
10. maj
Ja så må jeg nok indse Sensi ikke får unger, hun plejer at få unger et par dage før tid, men idag er det 2 dage over, så det må være en nitte. Det er der ikke noget at gøre ved, jeg har jo også 9 fine unger nu og 1 kuld på vej, så jeg klarer mig. I går var naboens børn på besøg, vi fik muget ud hos Diaz unger og de blev løftet på af børnehænder, hvilket er så godt, det giver nu engang meget tamme unger. I dag havde vi besøg af en kollega med hendes 2 små piger på 2 og 3 år, det er så fint med børne snak og hvin i haven så ungerne vænner sig til forskellig påvirkning. Da børnene kom hjem tog Olivia 3 år en bamse i snor løb rundt og sagde hop, hendes mor spørger leger du kanin? Nej jeg leger bare Kirsten og jeg kunne godt ønske mig en blød kanin. I morgen kommer der en familie og kigger, de kunne måske godt tænke sig en dværgvædder til hop, så nu må vi se om farverne passer hende. Zantippes unger, er meget kælne, de står klar ved lågen med det samme de hører stemmer og hænger ud over kanten, der går godt nok meget tid derude lige nu og hvor er det dejligt at have et par fridage.Vi har alle kaniner ude og gå i løbegårde hver dag, det er så dejligt at have alle i hånd hverdag, det er helt utroligt så tamme de er, kommer frem til lågen også når de skal ind igen. Det er så fin miljøtræning for dem at gå i haven, vi har busser der brøler forbi, masser af legende børn og gøende hunde. Det er flot så mange der har melde sig til vores aftenstævne på tirsdag, ca. 40 starter, så mon ikke vi skulle kunne nå det på et par timer, hvis vi er lidt friske og klar til start.
8. maj
Et vidunerligt vejr det er, det her er bare den bedste årstid, alt bliver grønt og det er ikke for varmt. Nu kan man gå en tur og hurtigt få posen fuldt med mælkebøtter, den skønneste lyd i kaninstalden er gumlen af mælkebøtte stænger. Thorkild og Nemo er flyttet ud i løbegårdene permanent, nu er det ikke så koldt om natten, så det skal de nok klare, resten på nær mødrene og de gravide har også været i løbegård idag, Bettina havde sat dem ud i eftermiddag, og det er herligt med sådan et leben i haven igen. I aften har jeg haft kuldet med de 4 oppe og løbe i stuen, det er sjovt at se hvordan det vover sig ud over det store farlige gulv også når de er blevet mere modige springer badutspring af glæde. Det væreste er bare at få det små skidt indfanget igen, det kan gemme sig alverdens steder, hvor man ikke kan nå dem. Rasmus og Sabrina har været at se på de små, Rasmus skal jo have en unge efter Player og det skulle være en han, men da han så den lille vildtgrå med hvid stribe, var han solgt selvom det vist nok er en hunkanin, så de samler på wanna be Playboy kaniner:-) I morgen skulle Sensi gerne nedkomme, hun er nu ikke så tyk, men jeg synes jeg kunne se noget sprælle i hendes mave i aftes, da hun lå på siden og slappede af
4. maj
Sidder her og er lige kommet hjem fra en hyggelig og oplevelsesrig lejr. USM er slut og tak til Susanna og Poul Erik for et kæmpe stykke arbejde, så de 4 dage bare er fløjet afsted. Der går mange dage inden jeg helt får fordøjet al den snak og gode ideer omkring kaninhop der kom frem. Det er virkelig givende, at vi har tid til stille og rolig at få talt igennem hvilke problemer vi kan gå og tumle med hjemme i foreningerne. Vi brænder jo for det samme, men på lidt forskellige plan - derfor er også så vigtigt at få ryddet misforståelser og gamle dumme historier af vejen og det synes jeg virkeligt vi har fået gjort. Den velvillighed til at hjælpe med baner, oprydning og opvask der er fra deltagerne gør at man har lyst til at lave sådan et arrangement igen, specielt nød jeg at se banebygningen på de krogede, hvor der virkelig var en flok piger der gik til den, de fik målt op og diskuteret hvordan springene skulle være, hurra for dem når de bliver dommere. Dommeraspiranten i højde og længde lavede også et fantastisk arbejde, dømme 2 så store klasser efter hinanden og bevare overblikket og overskudet til sidste hop, det er så flot.
Det eneste der skuffer mig lidt er at der er nogen deltagere, der kun kommer for konkurrencens skyld og ikke så meget for selve lejrtanken, det kunne vi se ved det stror frafald der var lørdag aften, søndag skulle vi ikke dyste om noget der kunne give point eller medaljer, men kun forsjov konkurrencer også synes de godt de kunne tage hjem allerede lørdag. Der var selvfølgelig nogen der skulle på ferie eller til konfirmation og var nødt til at tage hjem.
Det får mig til at tænke på fremtidige lejre/stævner. Skal der være konkurrencer fra morgen til aften også over færre dage? Skal det sociale nedprioriteres? Skal vi lave arangementer, hvor regler og fremtidige retningslinier- ideer- arrangementer - DM- og andet skal diskuteres igennem, uden vi samtidig har hopkonkurrencer? Jeg håber det ikke, for netop dette koncept er for mig så givende, så jeg håber de sjællændere griber bolden Poul kastede ud til dem om at lave det til næste år. Det at der bliver lavet andet end hop, gør at deltagerne kan vise nogle andre ting de er gode til, f. eks. at sejle i kajak. Det var så smadder hyggeligt at sidde på søbredden og se på hylende unger der troede de kæntrede, men det blev da kun til lidt våde bukser og strømper. Udflugten til Vesterhavet var vist også vellykket, da valgte jeg at blive hjemme, så var der en ekstra plads i bilen til dem der ikke ser Vesterhavet så tit.
Specialklub diskussionen vi havde fredag aften vil jeg meget gerne arbejde videre med, da jeg synes der kom så mange gode ideer på bordet, så vi virkelig kunne forene vore kræfter på tværs af landet og få flere til at dyrke vores sport, men også samle kræfterne, så der kom et DM hvert år.
Hopmæssigt var det nok noget af det flotteste jeg har set meget længe, og rent bedømmelses mæssigt tror jeg aldrig vi har haft så få menings udvekslinger, det er jo også tegn på jo mere vi ser på hinanden, dets mere ensartet bliver vore bedømmelser og hopperne ved også hvad vi slår ned på.
Det bedste ved at komme hjem, var de 9 små "popcorn" jeg har nede i haven, det er allesammen rendt af reden og sidder og spiser mælkebøtter. Det kan spurte tværs gennem buret og stort set vende i luften, nu lover de godt vejr i hele næste uge, så kan jeg rigitig bruge aftenen til at kigge på dem også må jeg hellere tage nogle nye billeder af dem.
Vores nye Bornholmerbaby, var også velinstaleret, han følte sig allerede så godt hjemme, at han gravede og truede af Kenzo da han kom hjem i naboburet. Vi ved ikke rigtig hvad han skal hedde, måske Iccug, da han ligner Gucci så meget og Bettina er jo lidt vild med det bagvendte.
Nå nu er det vist snart sengetid, det der bad jeg ikke har fået i 4 dage, skal vist også klares, så man kan holde sig selv ud, men sådan er lejrlivet jo.
23. april
Så forsvandt 3 fridage lyn hurtigt. fredag passede vi 2 Cocker spaniel, det er en fantastisk rolig race, selvom de kom fra 2 forskellige hjem, kunne de sagtens enes. Vi gik en god tur i skoven og på kirkegården med dem. På kirkegården er en historie for sig. En pige som Bettina har gået i skole med døde i sidste uge, så vi ville se alle blomserne på hendes grav, der var så mange at 2 dobbelte grave var dækket. Så gik vi en tur rund og så på andre grave, hele 5 unge mennesker fra Morten Børup Skolen kendte vi, lidt uhyggeligt med så mange. Vi har altid tit gået tur på kirkegårde, her er så smukt og fredfyldt, jeg har altid slægtsforsket og dermed også gået på opdagelse på kirkegårde, derfor har pigerne været med fra de var helt små, så idag kan de også godt lide at gå tur blot for at se på , sten, blomset og navne. Nå men efter turen kunne hundene sagtens finde ud af at ligge og snorke herinde i stuen, Mille i sofaen hos Bettina og Pepsi på gulvet, vi kunne nu sagtens vænne os til at have hund igen. Lørdag tog vi på Skovgården med vore kaniner, Lisette, Rasmus, Sabrina, Maria og Hannah, havde lavet aftaler på kryds og tværs om træning lørdag og de endte så i træning og foto dag. Rasmus har skullet tage billeder af mine kaniner siden efteråret, så her var en god lejlighed til det i det gode vejr. Bettina valgte så at tage med, hendes kaniner trængte virkelig til at blive støvet af, men jeg ved ikke hvordan hun gør, de hoppede ligesom sidste år, måske endda bedre, så lad være med al den træning, der gør bare kaninen træt:-) Vi havde en møg hyggelig dag, og timerne fløj bare - Jeg have Magnum med for at se om de andre havde en løsning på at hoppe med ham, jeg kan bare ikke, han sætter sig på bagben og rører sig ikke ud af flækken. Først prøvede Sabrins, men uden resultat, så skulle Lisette lige prøve, hun er måske lidt mere stædkg eller tålmodig, men inden længe hoppede de 2 som de aldrig havde lavet andet. Magnum fik så en pause i kassen, så skulle hun prøve om han glemte alt igen. Nej så kunne hun både hoppe lige og kroget middelsvær med ham og da vi skulle hjem, manglede jeg en kanin i bilen, det var selvfølgelig Magnun, som Bettina og Lisette havde smuglet væk mens jeg vendte ryggen til. Vi blev enig om hun kunne prøve at rette ham op de sidste 14 dage inden lejren, hos mig kom han kun til at sidde i buret, pga meget arbejde de næste dage. Næste dag ringede hun og fortalte hun havde købt ham af Katja, så han kom aldrig tilbage til Bornholm.
Søndag morgen kl. 6,45 kørte Lene og jeg op og hentede Sabrina og Rasmus, vi skulle til Sæby til Stævne, jeg skulle dømme (dvs. stå ved siden af og tage tid, for Hans var føl og han havde bare helt styr på at dømme) og de andre hoppe let lige. Det er bare det bedste at komme til nystartede klubber, de gør så meget ud af det og deres hoppere er så nervøse. Det gik fint 43 starter og det var 3 fra Nordjylland der vandt, rigtig godt gået. Traditionen tro skulle vi have is, og husk IKKE SMIDE AFFALD I NATUREN.
Man er bare helt høj efter 2 gode kanindage - dejligt vejr, så kinderne var helt røde og ru efter så meget sol og vind.
Ungerne har det fint i deres reder, Zantippes har små sprækker til øjne nu og er så fede, det har fået så fint pels, 2 sort/hvide og 3 vildt grå. Diaz er også blevet fede nu, 3 dage gør meget på deres størrelse, de har også pels nu, og der er 4 forskellige farver, det er så sjovt med farvelader, her er en vildtgrå med hvidt, en madagascar, en lys gul som Sensi og en helt hvid, jeg er spændt på om den får røde øjne, men det tror jeg den gør. Jeg har ikke noget problem med røde øjne, det største problem med hvide kaniner er at de skal gå pinligt rent for ikke at være ulækre. Vi har aldrig haft en hvid kanin før, Polo har givet en hvid i det kuld med Tumle og Max, men de var jo ikke født her i stalden.
Så har jeg været i Vejle de 2 sidste dage, nu er det slut, det skulle gerne give meget mere fritid - det trænger jeg også til. Jeg har nu været glad for arbejdet, og det er lidt vemodigt at sige farvel, men de har fået en god leder, så jeg er helt tryg ved butikkens fremtid, men der er lang vej endnu inden den butik spiller. Jeg fik en flot flot buket til afsked.
Så er planerne for Landsskuet ved at være der, vi skal bare lige have det hele sat på skrift så det kan komme i tidsskriftet, håber at få det gjort i weekenden, selvom jeg lige skal læse 5 elevprojekter til mandag, hvor jeg skal være cencor. Jeg skal også lige lave lidt mad til lejren, så mon ikke de dage forsvinder hurtigt. Jeg glæder mig så meget til den lejr, jeg synes jeg trænger til at komme hjemmefra og være ganske uforpligtet. Der er jo masser af stævner at se frem til i de næste måneder- det er så dejligt vi går foråret i møde.
15. april
Så kom der endnu et kuld kaninunger i stald Sommerly. Diaz fødte sent i aftes 4 fine unger, jeg synes det var så koldt, så jeg var virkelig bekymret for dem, men hun havde plukket godt med uld ag og bygget en god varm rede, så i aften da jeg skulle ude og kige hvor mange der var lå de heldigvis lunt og godt. De har nogle sjove farver som jeg ikke lige kan bestemme, men jeg tror der er en vildtgrå og en madagascar, så er der en lidt lysere, men sikkert også madagascar og den sidste er næsten hel lyserød, så om den bliver helt lys gul eller hvid kan jeg ikke sige nu. Jeg glæder mig så meget til USM, Susanna har lige skrevet hvor mange vi bliver, så jeg håber ikke hyggen går af det når vi bliver over 50 personer. Det var jo meningen det skulle være lidt ligesom på Bornholm sidste år, og det var bare så hyggeligt, hvor alle snakkede og grinede af og med hinanden. Nå sengen kalder, jeg skal på arbejde imorgen så har jeg haft 11 arbejdsdage i træk, det bliver dejligt med en hellig dag fredag, da skal jeg passe 2 hunde, så Bettina og jeg skal rigtig i skoven.
12. april
Så har stalden fåer årets først kuld kaninunger, Xantippe fødte idag ved middagstid 5 fine unger, Jørgen drægtigheds undersøgte hende sidste søndag, og jeg viste ham en blodsamling eller lign. ved kønsorganerne, jeg ved ikke hvad det var, og han mente hun havde risiko for at skyde livet ud ved en fødsel, så det blev jeg da lidt bekymret over. Jeg var meget lettet da jeg kom hjem fra arbejde og så noget pusle i halmen og hun sad fin og frisk og nippede til hø, for så var hun færdig. Det vil så sige det er det eneste kuld hun får, for Jørgen frarådede mig at parre hende igen. På torsdag skal Diaz føde, jeg ved ikke om hormonerne havde svirret for meget i luften idag, da Xantippe fødte, Diaz havde ihvertfald bunket alt hendes halm og møg op og plukket nok pels til en halv kanin. Hun skulle flyttes til et mere unge venligt bur, så det fik jeg travlt med her til aften.
Jeg har taget beslutningen om at parre Sensi en sidste gang, nu har jeg hoppet veteran med både hende og Marco et par gange, og se deres glæde ved at komme på en bane og hvordan de selv styrer hvordan det skal hoppes er en ren fornøjelse, derfor blev jeg nødt til at have en unge efter Marco - det kuld bliver et rigtigt børnekuld, ingen hysteri og meget kælne kaniner, hopperiet er simpelthen er naturlig ting for dem.
Jeg overvejer stadig et 4. kuld i stald Sommerly i år, men har ikke helt besluttet mig, Bettina ville gerne have en unge efter Lisettes Cool og jeg har ikke fundet en passende han til Cuba, så det var en mulighed, problemet er bare at Bettina ikke bruger ret meget tid på sine kaniner mere, så jeg ved nok hvem der får nu kanin, hvis vi får en mere:-).
Lene har idag været hos Heidi for at hente Celica, hun er nu flyttet ind på låne basis for Lene må ikke få flere kaniner når hun ikke bor her mere, men foråret trækker og når hendes 2 sidste udstillingskaniner ryger til Norge om 14 dage så er det magert kun at stille op med en kanin. Jeg tror også hun nyder at kunne gå ud i haven, når hun nu bor på 2. sal til daglig - det kan jo være det er hende der skal have en ny kanin.
Nu har jeg kun 14 dage tilbage af mit arbejde i Vejle, det er dejligt, det har været sjovt og en udfordring, men det meste af tiden har det været op ad bakke, pga af forskellige uforudsete ting: sygdom, vandskade, tømning af div. lagre, der bare tog alt for lang tid og nu til sidst indbrud. Mandag starter en ny leder, som jeg ser som yderst kompetent og igangsættende, det glæder jeg mig meget til, så jeg kan få det afleveret på en fornuftig måde. Så tager jeg en pause, jeg trænger så meget til at få lavet noget herhjemme, og nuset om mine dyr. Jeg tror bare ikke jeg kan lade være med at indvolvere mig i et nyt projekt når jeg har sundet mig lidt. I morgen har Vejle søndagsåbent så da skal jeg også arbejde, de forventer vildt mange mennesker, så mange at de har sat gratis busser ind fra motorvejsafkørslerne, så man slet ikke skal tage bilen med ind i byer, det skal nok blive sjovt.
27. marts
Det er vist ikke en dagbog mere, men nærmere en måneds bog. Nå jeg havde skrevet et langt indlæg også ville den ikke acceptere det da jeg lukkede ned, så var det tabt, nu kommer den korte version. alle hoppere tørster vist efter at komme ud og få lidt luft, det var ihvertfals imponerende at et let stævne i Århus en mørk mandag aften kan samle 60 starter. Bettina dømte, det var dejligt så kunne jeg prøve mine små af i fremmede omgivelser. De hoppede fint gik frem selv som jeg vil have de, Cuba og Chico lavede hver 2 fejl så ingen finale til dem, men Diaz kom videre med 1 fejl, hun hoppede fejlfri i 2 runde, men for langsomt til pind, fint for mig, jeg er ikke tilfreds hvis de får pind med fejl på let bane. Weekenden efter havde Lene hele flokke med i Barde, jeg skulle arbejde, men tro mig jeg tænkte meget på jer i Vestjylland den lørdag. Her laved de også fejl hele banden pånær Cuba, hun kom sørme hjem med 2 pinde 1 i lige og 1 i kroget. Det gør ikke spor de ikke kommer i middelsvær med det samme, så får de lidt stævne træning på fremmede områder, det betyder meget når de kommer op i højderne.
Jeg har parret Xantippe med Chico og Diaz med Ramsus Bak´s Player, så jeg håber på 2 kuld her midt i april, det bliver dejligt med lidt unger igen nu vi går mod forår.
Vi passede Maja og Alfreds kaniner i påsken, og Maja havde advaret om Jørgen H. og hans lumske harevaner, men det var nu dværgvædderne der var mest besværlige. Nussi var gal og knurrede når jeg skulle fodre, Frankie og Jerry kastede sig bare ud af buret når det blev åbnet.
I dag har jeg støvet mine gamle veteraner af de skal med til stævne på søndag, så jeg skulle da lige se om de kunne huske hvad et spring er, de hoppede så flot, var rigtig i forårshumør. Diva og Lakeisha har ikke hoppet siden efteråret, men det var ikke noget problem, når det kun er middelsvær har de meget lyst til at hoppe endnu. Marco kører bare på rutinen og Sensi er den mests fantastiske hun jeg har haft, der er bare så meget fart i hende selvom hun er 5 år, halen lige i vejret også afsted. Jeg overvejer om jeg skal have et sidste kuld på hende med Marco som far, jeg har slet ikke noget afkom efter ham og han er nu fantastisk dejlig. Olop og Nemo hoppede også fint og Magnum nærmest fløj over springene, jeg tror jeg har fundet løsningen på hans nykker, han skal simpelthen luftes i lang tid inden han skal koncentrere sig, så en halv time i løbegård først, så han kan snuse, grave og tisse af inden han skal hoppe.Kenzo og Karl var også flyvende, de havde ellers mistet modet ved at rykke op i svær, men jeg tror de kan opbygges igen, ved at hoppe udenfor, det er altså det sjoveste. Hollænderstilen er altså flot når de rigtig svæver, og det har Kenzo arvet efter sin far.
Jeg har været censor på fagskolen idag, så jeg snuppede lige en feriedag, jeg skulle være der kl. 12 så det er så træls først at skulle på arbejde også gå og holde øje med klokken for ikke at komme for sent afsted, og derefter igen på arbejde hen på eftermiddagen, derfor nød jeg at kunne gå hjemme i eftermiddag og pusle med dyrene, det er ikke mange fridage jeg har haft siden jul, men 2-3 uger igen så er Vejle arbejdet slut, så skal jeg til at prøve at holde fri igen.
Søndag holder vi stævne på Skovgården, det bliver nu hyggeligt at mødes med alle hopperne igen, og når jeg kigger i kalenderen, kommer stævnerne til at ligge meget tæt de næste 2 måneder, skønt.
2. marts
Så har stalden fået 3 nye beboere, Tumle og Elly for et par dage siden og Bølle iaften. Tumle og Elly var med til hop i torsdags, jeg skulle lige se hvordan de fungerede. Elly er ikke hopkanin, hun er den skønneste kælekanin, sidder helt stille på arm, men når hun kommer ned går hun nødigt fremad, men kan sagtens overtales til at hoppe over et spring, så hun bliver pensionist her og kommer til at gå ved siden af Thorkild i den udendørs løbegård når det bliver forår. Tumle springer som en drøm, han kan let bliver for ivrig, hvis det går rigtig godt, på den måde ligner han min Marco (de er også brødre), men ellers kan de sagtens falde til ro når de kommer i arm. Bølle var frisk og frejdig fra han kom, han kravler ud på min skulder, og er meget intresseret i alle kaninduftene på min jakke, i morgen skal jeg have ham i sele for at se om han stadig kan huske at hoppe. Jeg har haft en snak med Gitte over MSN om at vi nok i vores iver efter at lave perfekte hopkaniner, har glemt lidt at der også skal avles på de mere rolige og stabile kaniner. På de forskellige hjemmsider står der tit, sælges kun til erfarne hoppere, men hvad skal begynderne så købe? Jeg vil begynde at tænke på at lave en type der er mere rideskole agtig og der har jeg netop mine gamle hanner, som er perfekt til det. Det kan jeg se efter jeg har fået Tumle hjem, han tager den med ro, kigger på springet også afsted. Marco kunne jo tænde på kort tid når vi hoppede længde, når vi så sad og ventede, sad han bare helt afslappet i selen, ved siden af mig og ventede. Jeg fristes meget til at lave et kuld med ham, inden han bliver for gammel. Det kunne så måske være det sidste kuld Sensi skulle have, jeg havde ellers bestemt det var slut for hende, men hun er nu super frisk endnu, selvom hun er 5 år. De er de kærligste kaniner man kan tænke sig, har aldrig bidt eller været hys. og er begge elite kaniner, men det blev for højt, så de har aldrig stillet op i klassen. Ellers kommer lysten til kaniner og kanin hop tilbage nu det bliver bedre vejr og mere lyst, så nu kan jeg glæde mig til når jeg får mere fritid og kan gå mere ude.
I denne uge har vi passet Heidi og Mettes kaniner, det er så hyggeligt i deres lille stald i legehuset og det er bare sådan nogle søde kaniner de har - de er sikker på de er ved at dø af sult, så de har måske lige fået en halv skefuld piller mere, bare for en sikkerheds skyld - mon de bliver fede af det bare for en uge:-)
24. februar
Dagene går bare så hurtigt, men nu vil jeg lave status på ugen der er gået. Mandag arbejde i Skanderborg, tirsdag og onsdag arbejde i Vejle, der er så meget jeg gerne vil nå dernede, når vi har lukket bliver jeg tit et par timer, så klokken nemt bliver 9 inden jeg kommer hjem, torsdag arb. i Skanderborg om aftene var jeg nede hos Jørgen, vi skulle lige holde status over vores Lille Chinchilla, der er avlere i Norge der gerne vil købe dem men der er stadig importforbud pga Myxomatosen. Jeg havde 2 hanner og en hun tilbage, hunnen var efterhånden blevet for gammel til at få unger, hun har ikke haft før, så hende slagtede han, men hannerne var for flotte til at slagte, så de kom med hjem igen, blot for at vente på at blive solgt. Så fik vi jo også lige vendt og drejet et par kaniner i hans stald, der går nemt et par timer. Fredag arb. i Skanderborg. Lene kom hjem, hun havde været med Bettina i Herning for at se på mulige lærepladser, Bettina har fået en drøm om at flytte til Herning, så de skulle lige se lidt på byen - det at kunne snuppe bilen og køre en tur trækker vist også. De fik så besøgt alle 4 bedsteforældre undervejs, så noget fornuftigt lavede de da. Lørdag var min 3. frilørdag i år og første lørdag hvor jeg ingen aftaler havde - uhhh hvor jeg har glædet mig. Jeg fik muget ud hos alle kaninerne, Lene kom ud og hjalp, så alle skåle blev vasket og alle klør klippet, der er ikke noget så skønt som at høre dyrene pusle i deres rene halm. Nu er der flere af mine gamle kaninhoppere her i byen der vil af med deres kaniner, Signe og Emma vil af med Vip`s Bølle og hvis jeg ikke finder et andet hjem til ham, skal han bo her, og Stine vil af med Tumle og Elly. Elly er en gammel kanin, det var Stines kusine der reddede hende fra kummerlige forhold, så fik hun et kuld på hende, derefter fik Stine et kuld med hende, så derfor er det det 4. hjem hun skal til nu, så nu skal hun ikke skifte hjem mere, en gammel kanin fra eller til, jeg har efterhånden flere gamle der bare går og hygger sig. Tumle er efter vores egen Polo, så han er en super hopkanin, og snakket så meget med at han sidder roligt i arm, han kan sagtens finde en familie, hvor han kan være hopkanin. I dag søndag var jeg alene hjemme, så kunne jeg jo ligeså godt tage en tur til Vejle for at rydde lidt op, her er der masser at tage fat på og jeg tror ikke helt jeg når at blive færdig inden jeg stopper dernede. Nu kalder sengen vist, det bliver en hård uge bogudsalget starter onsdag og vi skal sætte 7 paller bøger op i Skanderborg mandag og så samme tur tirsdag i Vejle, men hvad jeg elsker jo heldigvis mit arbejde.
17. februar 2008
I dag har jeg været til stævne med kaninerne for første gang siden midten af september, det var forfærdelig hyggeligt, jeg havde 3 af mine nye med, Cuba og Via Diaz fik deres 1. pind i let lige Chico havde forårsfornemmelser og skulle lige snuse så han ikke koncentrerede sig og det kostede en nedrivning. Aase og Rasmus var så hensynsfulde at de gav mig fri for at lave noget til stævnet ( var vist så distræt ved tilmeldingen at de mente det var helt galt med mig :-) Det betød så at jeg kunne være rigtig social og det var dejligt med alle de nye mennesker der kom idag. Vi har ikke tilgang af nye medlemmer i vores egen forening, men hvor er det en fornøjelse at se, der kommer nye hopgrupper rundt om i landet, så stor velkommen til Thisted og Esbjerg. Det går helt godt med at undvære en hund, jeg arbejder så mange timer lige nu at det nærmest er en lettelse ikke at have dårlig samvittighed, jeg fik tilsendt fotos af en et år gammel Labrador tæve det er fristende, men jeg har brug for mere tid at tænke i, Dobermann er jo stadig min race, men vil jeg bruge så mange trænings/motions timer på ny? På arbejde fungere det rigtig godt i Vejle nu, der er altid nye opgaver, men vi har efterhånden fået mange af hylderne til at se rigtig pæne ud med varer, så mangler vi bare at rydde op i alle bøgerne og tjekke at alt scanner inden status 1. april. Sommerhuset får vi ikke rigtig brugt i år, vi skal altid noget i weekenden, så er der nogen der trænger til en Vesterhavs tur så sig til, der står et tomt hus fra nu og til 1. maj.
3. februar 2008
Så er der lige sket et par ting siden sidst, på hjemmefronten er Bettina blevet 18 år, så har jeg ikke flere umyndige børn, sikke en frihed:-). Hun var til køreprøve d. 28. januar og bestod, så nu tror hun jo at bilen er hendes private ejendom, men jeg tror hun bliver klogere. Lene var til eksamen på Vejle sygehus samme dag og bestod, så nu er hun klar til at fortsætte på sygeplejeskolen på 4. semester. Al den glæde fejrede vi ved at spise på La Taska i Vejle torsdag aften, vi fik tapas og hold fast vi var mætte. I weekenden var jeg til Bog & idés årsmøde i Kolding, det er så dejligt at mødes med kollegaer og få snakket og byttet det nyeste sladder og så var det masser af mad og fri bar. I denne weekend har jeg været hjemme, Bettina har haft 2 veninder fra efterskolen på besøg og hvor har det været hyggeligt, de var med ude for at hoppe med kaninerne, så de små langører er blevet luftet godt. De små nye hopper bare fantastisk, det bliver sjovt at starte stævne med dem, jeg tror de har haft godt af at blive lidt ældre inden de kommer igang, de løber alle frisk frem og læser springene ikke noget med tvang.
Magnum og Karl er jo hankaniner med stort H derfor får de ikke lov til at bliver fædre her i stalden, jeg foretrækker hanner med lidt mindre drift. Chico har fået lov til at parre Xantippe, så nu venter vi unger d. 1. marts, Chico tror han er blevet konge af stalden, sikke selvtillid han har fået, men det virker ikke negativt på hopbanen, han går frisk frem og hopper de højder jeg byder ham, jeg venter mig så meget af ham. Christina tog nogle billeder men jeg kan ikke lægge dem ind fra min telefon så det må vente. Ellers går hverdagene jo bare med masser af arbejde, men ingen piv-piv herfra for jeg elsker jo mit arbejde. Vi har fået tømt den gamle butik i Vejle, så nu hænger det ikke over hovedet på os mere, nu kan vi koncentrere os om at få den nye gjort fin, efter en flytning ligger der så mange uafklarede varer, så den står bare på oprydning og opfyldning de næste uger. Det er rigtig sjovt at få nye kollegaer og samarbejde med dem, det kan godt give mig et helt kick når tingene lykkes og folk bare vil lytte til ens ideer og erfaring.
21. januar 2008
I dag har jeg haft nogle af kaninerne ude i løbegård, der er rigtig forår i luften for nøj hvor der blev gravet og strintet. Nu jeg ingen hund har er kvarterets katte blevet nærgående, de tror de kan frit gå i haven, så stakkels Karl der ellers er frygtløs, blev skræmt så meget at han sprang imod tråden i løbegården flere gange og måtte ind i sit eget bur for at falde til ro igen.
Chico skulle lige prøves af , når jeg nu har set billeder hvor hans brødre hopper meget højt, men han havde skam ikke glemt hvad et spring var, tvært imod hoppede han højt og sikkert, med god fart.
Magnum som jeg har i pleje(opdragelsesanstalt) fra Bornholm skulle også have sele på, han var rigtig god idag, hopper fint når han har fart på, men stanser han foran springet kan han sidde længe på bagbenene og kigge rundt - så er det min tålmodighed skal afprøves, for det er absolut forbudt at røre ham, men han må jo blive siddende indtil han keder sig så meget han hopper, ellers er det en hel korrektion så han kan få fart på igen. Jeg håber han bliver lidt bedre inden han skal hjem, formentlig til maj.
Kenzo var også i godt humør idag, han hoppede fint og følte sig helt tryg hjemme i haven, han skal bare udsættes for mange stævner så han kan blive mere modig fremmede steder.
20. januar 2008
Så må det vist være på tide jeg får startet denne dagbog. Dagbog vil jeg ikke love det bliver men, en fortælling om løst og fast der rører sig i min dagligdag og der kan sagtens gå dage hvor der ikke sker så meget.
Den sidste lørdag i 2007 måtte jeg sige farvel til min elskede gamle hund, jeg havde set det komme de sidste måneder, men det er altid svært at sige stop, der er altid nogle lyspunkter man hager sig fast i. Hun havde meget svært ved at gå og havde ikke kunnet gå på trapper selv det sidste halve år, til sidst kunne hun heller ikke holde på afføringen også var det ikke værdigt for hende at leve mere.
Jørgen kunne heldigvis komme hjem til mig den dag jeg bestemte det skulle være slut, så aflivningen foregik herhjemme i stuen på en rolig og meget værdig måde, hun nåede ikke at blive stresset eller bange, men sov fredfyldt ind i mine arme.
Vi har en tradition når Jørgen afliver vore kaniner, så skal vi have en kop kaffe og en lille skarp, det skulle vi selvfølgelig også denne dag, så vi sad stille og rolig ved bordet og snakkede med den døde hund liggende på gulvet ved siden af, på den måde belv jeg forsikret om at hun var helt væk inden han tog hende med og det var ikke spor grimt eller uhyggeligt at se på.
På kaninfronten er der ikke sket spor, de går og hygger sig i deres bure og venter på at myxomatosen forsvinder. Jeg har talt lidt i kalenderen og det bliver i næste weekend jeg vil parre Xantippe med Chico, så kan jeg få forårsunger, her vil jeg selv beholde 2 så har jeg hele sommeren til at se dem vokse til. Til maj vil jeg så parre Via Diaz med Rasmus Bak`s Player, vi har ihvertfald lavet en løs aftale :-)
I dag har jeg været til staldbedømmelse hos Jørgen, han havde over 30 dyr han gerne ville have en vurdering på, det var Jens Jørgen der skulle bedømme dem og Ela var med, så vi har fået en masse kaninsnak.
I morgen kommer der en pige fra Århus, hun efterlyste et kaninbur til låns på kanintid og jeg har et par stykker i haven jeg ikke skal bruge inden til sommer, så kunne hun da ligeså godt få glæde af dem. Det kunne da være der skulle en enkelt kanin i snor så hun kunne se lidt kaninhop, jeg ved ikke om det er det hun vil bruge sine kaniner til, men hun har da en Baloo/Milka kanin så hun har da et dyr der kan bruges.
På arbejdsfronten er der masser at lave, jeg har taget et konsulent job 2 dage om ugen i Vejle, derudover har jeg mine 30 timer i Skanderborg. Dette job slutter ca. 1. maj derefter får jeg så tid til at komme til stævne igen - jeg må så bruge en søndag en gang imellem til at træne lidt herhjemme på græsplænen.