Starten med kaniner går mange år tilbage.

Når gamle kaninavlere mødes og skal overgå hinanden, så er det altid med hvor mange år de har været medlem af Danmarks Kaninavlerforening, her kan jeg slet ikke være med, da jeg kun har været medlem siden år 2000.

Jeg vil derimod gå 4 generationer tilbage til ca. 1940, min morfar avlede kaniner, det var hvid land, som han solgte til et slagteri.

Han var landpost i Hammerum og boede derfor i byen, hver sommer aften cyklede han med sin anhænger og le ud på landet og slog græs til dyrene i grøftekanten.

Billedet forestiller min morfar i postuniform, med en flok feriebørn og min mor der er 8-10 år gammel, derfor er billedet fra ca. 1940.

Da min mor blev gift med min far, flyttede hun fra byen på landet og blev bondekone.

Hun anskaffede sig et par kaniner, både som supplement til hendes egne lommepenge og til fornøjelse for mig. Jeg var så lille jeg ikke kan huske det, jeg synes altid hun har haft kaniner.

Det var i begyndelsen af 60erne og da tjente man mange penge på slagtekaniner, mellem 10 og 20 kr. pr. kanin og så blev de endda afhentet hjemme på gården.

De første kaniner jeg kan huske jeg havde ansvaret for var mine 4H kaniner.

Dem passede jeg hele sommeren, også var vi på dyrskue i efteråret, netop i staldene i Herning, hvor der er Landsskue nu, det er derfor det betyder så meget for mig at komme til Landsskue hvert år.

Dette billede var i Midtjyllands Avis sept. 1969, det var første gang jeg skulle udstille ved 4H dyrskuet i Herning.

Afregning på nogle af de sidste kaniner jeg solgte til slagteriet i 1971.

Da mine egne piger blev så store, de begyndte at tigge om at få et lille dyr, var det nærliggende at give dem lov til at få kaniner.

Det var dog en lille hund de tiggede om, men jeg vidste godt, at når man giver børn dyr, ender det altid med at det er forældrene der passer dem, og vi havde altså en hund i forvejen.

I 1998 var vi på camping i Holland, og på campingpladsen levede vilde kaniner, så pludselig blev jeg sat tilbage til min barndoms kaniner og jeg lovede dem, at vi ville bygge et bur når vi kom hjem, også måtte de få en kanin hver.

Da buret var bygget, skulle der jo dyr i, jeg ringede til en avler i nærheden for at finde ud af hvor man dog fik sådanne krabater fra.

Han havde ingen dværgkaniner til salg, og mente noget nedladende at jeg nok ikke ville give så mange penge som en racekanin kostede. Nå da jeg jo ikke vidste hvad en racekanin kostede, så havde han jo nok ret i det, så jeg gik selvfølgelig i gang med Den blå avis, og efter en del ringen rundt fandt vi 2 halv vilde små han kaniner i nærheden af Silkeborg.

Jeg mener jo den avler sagtens kunne have solgt mig ideen om at købe racekanin fra starten, hvis han havde gidet at gøre noget for det.

Pyt, vi fik Bisse og Buller og det blev nogle dejlig tamme kaniner, da vi havde haft dem et årstid, mødte vi Jørgen Larsen på Landsskuet i Herning og han fortalte om kaninhop i Egebjerg, vi prøvede at tage derned en aften, og det blev vor skæbne.

En gammel have hvor børn hyggede og puslede med deres kaniner, indimellem de sprang med dem, det var så hyggeligt, at jeg var solgt med det samme.

I 1999 startede Lene og Bettina deres første stævne, jeg måtte jo ikke røre deres kaniner, så derfor måtte jeg jo have min egen, det har så udviklet sig siden.

Bisse og Buller                                                              Buller og Bettina